Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:26-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Laksefeber kureres netop nu i Sydvestjylland07/04/2011 09:32:26
Laksepremiere i de sydvestjyske fiskevande med store fangster. Hverken læger eller daglige æbler kan kurere den brændende laksefeber, der lige nu hærger i de danske sports- og lystfiskerfiskerkredse. Det kan til gengæld Sydvestjyllands labyrint af åer, og netop nu inviteres patienter fra hele landet udenfor til en rekreativ kur i storslået natur.

At Sydvestjylland er et veritabelt laksemekka bliver i disse dage cementeret, når sports- og lystfiskere fra både ind- og udland valfarter til regionen for at få bugt med den epidemiske laksefeber. Sydvestjylland er nemlig ikke kun kendt for sin idylliske natur, men også for de mange feberkurerende klepperter, der svømmer rundt i regionens labyrintiske å-systemer.

Da laksesæsonen blev skudt i gang i denne weekend, på årets hidtil varmeste dag, den 2. april blev ikke mindre end 24 laks og 2 havørreder trukket op af Varde Å ­ heriblandt en kæmpelaks på 118 centimeter og 15 blanke kilo. I Ribe Vesterå blev der observeret flere springende laks, og i Brede Å var der til premiereweekenden rigtig mange sportsfiskere, heriblandt en heldig fisker fra Skærbæk, der fangede en fin laks på 77 centimeter og 4,8 kilo. Vidåen gav en laks på 5,5 kilo fra sig, og en af de største fisk fra Sneum Å blev en imponerende 10 kilo tung havørred.

Sydvestjyllands fiskefangster er faktisk rekordstore i Danmark. Sidste år kunne Varde Å således bryste sig med Danmarks tre største fangster, og alt tyder på, at en heldig fisker igen i år vil trække Danmarks største krabat op af en sydvestjysk å.

Selvom fiskene er både fuldvoksne og fuldtallige, er det ikke alle fiskere, der kan være lige heldige hver gang. Det hører med til sporten, og de fiskere, der må gå hjem med forurettet sag og uden en feberkurerende laks under armen, har til gengæld oplevet naturen fra sin bedste side:
'Sydvestjylland i rolige forårsklæder er en gevinst i sig selv. Vi er stolte af at kunne tilbyde Danmarks mest spændende å-systemer og smukke natur samlet i et område,' forklarer Colin Seymour, turistchef i Varde Kommune, som er en del af Destination Sydvestjylland.

Sydvestjylland byder på ideelle muligheder for både lystfiskeren og den professionelle sportsfisker. De hyppigst forekomne fisk er laks, havørreder, bækørreder, regnbueørreder, stallinger og gedder.

Denne sæson bliver besøgende fiskeentusiaster hjulpet på vej af en fælles lystfiskerguide 'Sportsfiskeri i Sydvestjylland'. Guiden giver tips og tricks til Sydvestjyllands bedste fiskevande og fås for 20 kroner hos de lokale turistkontorer eller i gratis elektronisk udgave på hjemmesiden www.vildmedlaks.dk. På hjemmesiden er der også mulighed for direkte booking af fiskekort mm.

Find mere information om oplevelser i regionen på www.sydvestjylland.com.
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk