Nyheder Vedrørende Lystfiskeri

Forum | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind

Annoncer:

Dato:29-04-2024

Kalender

April 2024
Ma	Ti	On	To	Fr	Lø	Sø
1	2	3	4	5	6	7
8	9	10	11	12	13	14
15	16	17	18	19	20	21
22	23	24	25	26	27	28
29	30
Forrige \| Næste

Afstemning

Antal registrerede brugere: 7365

Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger

NYHEDER

Sameksistens - Aborre og gedde	14/09/2005 00:00:00
<typohead type=3>Spørgsmål:</typohead> Er det ikke sådan, at hvis der er aborrer er der også gedder. Hænger de to arter på en måde ikke sammen? Hilsen Per Ussing <typohead type=3>Biologens svar:</typohead> Min første tanke ved sådan et spørgsmål er "har jeg nogensinde oplevet et fiskevand, hvor kun den ene art blev fanget". Det er lige før jeg vil svare nej. Bortset fra to undtagelser: <typolist type="1"> Tre små branddamme ved Almind som vi kaldte geddedammene, hvor vi kun fangede gedder, men aldrig fangede aborrer. Det kan ikke afvises der alligevel var aborrer. En kunstig sø ved Bramdrup Dam i Kolding, hvor vi kun fangede aborrer, men ikke gedder. Det kan ikke afvises der alligevel var gedder. </typolist> Hvis en bestand pludselig reduceres, så vil man uvilkårligt stille sig det spørgsmål, hvilke faktorer der har betydning for at genetablere bestanden. I Østersøen mellem Gotland og Kalmar samt i Sydsverige blev bestanden af gedde reduceret mere end 90% fra sidst i 1960erne til sidst i 1990 erne. Westin & Limburg (2002) gav fire mulige årsager (hypoteser): <typolist type="1"> Tab af vigtige gydepladser da brunalgen <I>Fucus visiculosus</I> forsvandt fra kystzonen Overfiskning i gydesæssonen Mangel på rekruttering på grund af et øget antal små rovdyr som f.eks. trepigget hundestejle (<I>Gasterosteus aculeatus</I>) og rovfugle som skarv. Miljøpåvirkninger ved udledning af næringssalte (eutrofiering) </typolist> Der er ingen tvivl om, at miljøforholdene skal være i orden, for at aborre og gedde kan trives. Desuden skal mindst to andre forhold være i orden for at der kan etableres en bestand. Der skal være gydemuligheder og føde. Gedderne plejer at gyde i sivbræmmen, mens aborrer kan gyde andre steder som f.eks trærødder. Jeg vil antage de to fisk kan gyde i de fleste danske søer. Der skal være føde til årsynglen og til de større fisk. Her har vi i virkeligheden måske den største forskel på gedde og aborre. Gedden står på lur og venter på byttet, mens aborren bruger jagt i de frie vandmasser. Derfor supplerer de hinanden godt. Så jeg synes faktisk udtrykket "de hænger sammen" er meget velvalgt. Jeg har lavet en større litteratursøgning på dansk og engelsk uden at finde særlig meget seriøs litteratur om emnet. På udenlandsk har jeg bl.a. søgt på "sympatry" og "natural occurrence of perch and pike". Rapporten af Almesjö og Hansson har jeg først lige bestilt. Imidlertid har jeg spurgt Søren Berg fra Danmarks Fiskeriundersøgelser (se hans svar nedenfor). Hilsen Biologen <typohead type=3>Litteratur</typohead> <typolist> Almesjö, L. (<LINK lisa.almesjo@system.ecology.su.se><B>lisa.almesjo@system.ecology.su.se</B></LINK>) & Hansson, S. (<LINK sture.hansson@ecology.su.se><B>sture.hansson@ecology.su.se</B></LINK>) (2002) Minskande bestånd och rekryteringsstörninger hos kustbestand av aborre (<I>Perca fluviatilis</I>) och gädde (<I>Esox lucius</I>). [Reduced stock and recruitment disturbances in coastal populations of perch (<I>Perca fluviatilis</I>) and pike (<I>Esox lucius</I>)]. Report to the Swedish Environmental Protection Agency. Stockholm: Department of Systems Ecology, Stockholm University (In Swedish). Jensen, J. P., M. Søndergaard, E. Jeppesen, T. L. Lauridsen & L. Sortkjær, 1997. Vandmiljøplanens Overvågningsprogram 1996. Ferske vandområder, Søer. Faglig rapport fra DMU, nr. 211. Westin, L. & Limburg, K. E. (2002) Newly discovered reproductive isolation reveals sympatric populations of Esox lucius in the Baltic. <U>Journal of Fish Biology <B>61</B>, 1647-1652.</U> </typolist> <typohead type=3> </typohead> <typohead type=3>Svar fra Søren Berg</typohead> Til Henrik Rosendal Kristiansen. Hermed svar på din forespørgsel. Grundlæggende har du selvfølgelig ret, man træffer meget ofte både gedder og aborrer sammen i søer. Når det forholder sig sådan, mener jeg, at det mest er et spørgsmål om "fælles historie" for de to arter. Dels at de som du nævner langt hen ad vejen har de samme krav til omgivelserne, både med hensyn til de abiotiske faktorer (ilt, temperatur, osv, dog er gedden mest tolerant overfor lav og aborren overfor høj pH) og de biotiske faktorer (f.x. føde). Ikke mindst er de begge grundlæggende oppertunister, der kan tilpasse sig meget mht. fødevalg. Dels tror jeg også, at de mere eller mindre har den samme evne til at sprede sig. De er derfor med stor sandsynlighed oprindeligt indvandret til danske søer og vandløb i samme tempo efter den sidste istid, og findes derfor i dag meget ofte de samme steder. Ifølge en undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser er aborren dog den mest almindelige. Den blev fundet i 97 % af 62 undersøgte søer mod gedden der kun forekom i ca. 80 % af søerne. Dermed må der jo være en del søer hvor man kun finder aborrer og ikke gedder, hvorimod det modsatte måske er mere sjældent. Et eksempel er Madum Sø i Rold Skov hvor der findes en meget stor bestand af aborrer, men ingen gedder. (Her må biologen tilføje, at journalist Anna Grethe Jensen, Nordjyske Stiftstidende for nylig sendte geddeskæl til analyse netop fra Madum Sø). Du skriver i dit svarudkast, at der grundlæggede skal være gydemuligheder og føde for at en bestand af fisk kan opstå. Men jeg mener du glemmer en tredje og meget vigtig faktor, nemlig at fisken skal kunne komme frem til vandområdet. Og her er vi inde på en helt anden ting mht. fordeling af fisk i Danmark som jeg ofte har funderet over: hvor meget har os mennesker haft en finger med i spillet, mht. hvor man i dag finder hvilke fiskarter i den danske natur? Udsætning (eller flytning) af fisk har været en meget udbredt aktivitet langt tilbage i tiden (f.x. munke indtil reformationen og derefter ofte adelen). Senere har vi jo mange dokumenterede eksempler på udsætninger med det formål at etablere en bestand, tænk bare på stallingen i Gudenåen. Mht. gedden er der eksempelvis Vester Vandet Sø, hvor Viborg Amt etablerede en bestand af gedder for 20-25 år siden. I dén sø fandtes der i forvejen aborrer fra naturens hånd (og en bestand af udsatte helt). Udover de mere organiserede og "officielle" udsætninger, der eksempelvis har skabt en bestand af aborrer eller gedder i en sø, er der "den lille dreng med spanden" som med garanti har en finger med i spillet rigtig mange steder. Ikke mindst hvis man ser på småsøer, damme, osv., hvor der jo er utallige eksempler på mergelgrave, grusgrave, tørveskær og den slags kunstige søer, hvor der på forunderlig vis næste altid er fisk, også selv om de ligger fuldstændig isoleret midt på en stor mark eller tilsvarede. I den sammenhæng har jeg aldrig troet meget på historierne om æg der klæber på andeben og bliver flyttet på den måde, så skulle gedden jo også være mere udbredt end aborren, da det kun er geddens æg der klæber. Resultatet af ovenstående er grundlæggende at arter der kun findes deludbredt i danmark bliver mere og mere almindelige, ultimativt indtil alle arter findes alle steder. På samme måde er listen over artsfremmede fiskearter der lever vildt i Danmark nu oppe på 12 arter. Den nyeste, båndgrundlingen (er den blevet navngivet ?) (Ja, Biologen har noteret navnet til <I>Pseudorasbora parva</I>) er kommet til her i 2003 (Klokkerholm Møllesø i Nordjylland). Nogle udsættes bevidst fordi de er attraktive ud fra et fiskerimæssigt synspunkt (fx sandart), andre dukker mere tilfældigt op, som eksemplvis båndgrundlingen eller lille hundefisk (måske tiloversblevne agnfisk eller akvariefisk?). Man kan altså ikke engang regne med at det kun er de fiskerimæssigt attraktive arter der bliver flyttet på. Med venlig hilsen; Søren Berg ================================= Søren Berg Danmarks Fiskeriundersøgelser Afd. for Ferskvandsfiskeri Vejlsøvej 39 8600 Silkeborg <LINK http://www.dfu.min.dk/ffi/sbe.htm _blank><B><FONT color="#336699">Link til Søren Berg</FONT></B></LINK> <LINK http://www.dfu.min.dk/ffi/ _blank><B><FONT color="#336699">Link til Danmarks Fiskeriundersøgelser, afdeling for ferskvandsfiskeri</FONT></B></LINK> <LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank clean><IMG height="150" src="uploads/RTEmagicC_336018bf9a.gif.gif" width="150" border="0"></LINK> AQUALIFE - Aquaculture/Environment/Fisheries Biologisk Rådgivning om Fiskeri og Vandmiljø v/Henrik Rosendahl Kristiansen Gustav Wieds Vej 10 8000 Aarhus C Tlf: 8620 5036 E-post: <LINK hrk@mobinut.dk><B><FONT color="#336699">HRK@Mobinut.dk</FONT></B></LINK> Hjemmeside: <LINK http://www.sitecenter.dk/aqualife/ _blank><B><FONT color="#336699">http://www.sitecenter.dk/aqualife</FONT></B></LINK>
Flere nyheder

Send din kommentar

Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar

25 nyeste brugere

Brugerliste

Redaktører

Fiskemagasinet på DK4

Annoncering

Kontakt