Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
39,4 kilos torsk fanget på Giant Jighead fra Kinetic06/04/2010 18:23:47
Kinetic testfiskeren og freelanceskribenten Jacob Lindberg er nok den dansker, der har tilbragt flest uger ved Sørøya i Nordnorge i jagten på områdets legendariske stortorsk. I år har fiskeriet været bedre end nogensinde før, så da Jacob i slutningen af marts så sit snit til at pludselig at komme af sted til Nordic Sea Anglings havfiskecamp var der ingen vej udenom. Turen blev planlagt i al hast og det første 1 ½ døgn måtte Jakob fiske alene, før fiskekammeraten Filip Faurholm sluttede sig til. Sammen oplevede de to et fantastisk fiskeri efter de såkaldte skrei ? en stamme af torsk, som vandrer fra Barentshavet til Nordnorge for at gyde.

I alt blev det til 22 torsk over 20 kilo. Den 1. april gik det helt amok, da Filip landede en torsk på 32,2 kilo og Jakob for alvor fik testet sin Kinetic Godspeed 20-30 lbs stang med en torsk på hele 36,1 kilo. Begge fisk blev fanget på den tungeste model Giant Jighead fra Kinetic.

De færreste ville have troet at denne fangst kunne overgås, men allerede 3. april klappede en enorm torsk kæberne om den Giant Jighead, som Filip fiskede med. Filip måtte lægge alle kræfter i sin Greys Siege stang, før det lykkedes at lande en ekstremt tyk torsk på 133 centimeters længde. Der var ingen tvivl om at det var turens tungeste torsk, så den blev straks sejlet ind til kontrolvejning i havnen. Her afslørede vægten at den tidligere europarekord på 37,52 kilo var blevet overgået med en solid margen, da fisken vejede hele 39,4 kilo.

Filips fisk vil blive anmeldt som ny Europæisk rekord, men der bliver muligvis ikke tale om en særlig langlivet rekord. Allerede dagen efter blev der utroligt nok landet en torsk på 41 kilo af tyske Manfred Müller, der sejlede fra Skjervøy Fiskecamp og fiskede i Olderfjorden. Hvorvidt denne fangst bliver anmeldt som europæisk rekord vides endnu ikke.

Kinetic testfiskeren Jakob Lindberg er fast freelanceskribent for det danske magasin fiske-feber, hvor der i det kommende nummer kan læses om hans og Filips oplevelser.

Allerede nu kan der i de aktuelle udgaver af det danske magasin Fisk & Fri og svenske fiske-feber læses en spændende artikel om dette års vanvittige torskefiskeri. Det er Jimmy Andersson, der driver Nordic Sea Angling, som beretter om starten på årets skrei-eventyr.

Foto: Jakob Lindberg / www.kineticfishing.com: Denne gigantiske torsk fik vægten til at balancere ved 39,4 kilo. Den blev fanget af danske Filip Faurholm på en Giant Jighead fra Kinetic og er den største torsk, der nogensinde er landet af en dansker.
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk