Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Fiskelykken stod mig bi i Kolding å 28 aug.30/08/2008 08:21:20
Kort fortalt: De seneste dages regn var en indikator for ønskesituationen: faldende vand, gerne uklart med vandpytter på engen langs åen og vand på den "forkerte" side af sivene.

Jeg tog ud til motorvejsbroen og startede opstrøms udløbet fra Seest Mølle å tæt på det sted som gav en flot sølvblank 2 kilos for nylig på Honky Zonk, en mørk zonker på streamerkrog.

Et stykke nedstrøms udløbet fra Seest Ml. å sagde det bang. En stor fisk trak i linen.

Min første indskydelse var "væk fra sivene" belært af lignende situationer. Det virkede. Fisken gik ud i strømmen og det lykkedes mig at dirigere den til det dybe vand foran en stor sandbanke.

Et par gange trak jeg den indad for ligesom at gøre status, men den strøg afsted igen mod det dybe vand. Men tredie gang var lykkens gang. Linens pres fik fisken til at svømme resolut mod land og den lagde sig på siden så jeg kunne håndlande den ved hjælp af de noprede handsker.

Fisken lå i græsset og blev aflivet med det samme.

Da adrenalinen var dampet af opdagede jeg at fighten fandt sted med gummistøvlerne placeret på alt for dybt vand, så både støvler og bukser var drivvåde.

Hermed et par fotos af handyret på 73 cm, 4,8 kg med fluen liggende på gællelåget.

Den skal koldrøges, men det er en nyttig fisk ud over det sædvanlige.

Idag blev blodet anvendt til at demonstrere, hvordan blodlegemer (erythrocytter) kan svulme eller skrumpe hvis de anbringes i hhv. ferskvand eller saltvand. Indvoldene anvendes til undervisning i anatomi og fysiologi. Skællene til at bestemme alder og vækst.

Så når tiden er inde til den kylinariske nydelse som kronen på værket har fisken gjort en forskel for mange mennesker.

Desuden er den i høj grad energineutral eller bæredygtig idet den blev transporteret hjem på cykel. I sandhed en fangst som gav den cyklende fisker store udfordringer som blev løst ved at binde fisken på bagagebæreren.

Hilsen Biologen

AquaLife - Your Provider of Research in Aquatic Environments and Fisheries
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk