Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
'Operation Sorte Fisk' kører bare18/12/2007 11:06:17
Når man sælger sorte fisk, er det måske ikke en god ide at skilte med det. Det er der en i Esbjerg, der har fundet ud af.

'Operation Sorte Fisk' dækker over et samarbejde mellem SKAT og Fødevareministeriet. Samarbejdet blev sat i gang for at dæmme op for landinger af 'sorte fisk'. Her i ugerne op til jul har der været aktioner i Esbjerg, hvor Fiskeridirektoratet og SKAT har haft succes med kontrolsamarbejdet.

'I en tid hvor mange af fiskekvoterne går nedad, er der nok nogle flere, som fristes til at lande og sælge sorte fisk. Vi skal som forbrugere kunne stole på, at den fisk, vi køber også er lovligt fanget og landet. Men vi har også selv et ansvar, når vi køber ind. Og hvis vi køber fisk på steder, der ikke ligner en typisk fiskehandel eller lignende forretning, hvor vi normalt køber fødevarer, skulle vi måske lige overveje situationen en ekstra gang,' udtaler vicefiskeriinspektør Lone Jensen, Esbjerg.

Når Fødevareministeriet kontrollerer fiskeriet og de senere salgsled, er det nødvendigt at vi som kontrollører tænker utraditionelt. Det har der netop været et eksempel på i Esbjerg, og ved et godt samarbejde med SKAT er det lykkes at stoppe ulovlig handel med fisk.

Fiskeridirektoratet, Fødevareregionen og SKAT havde aftalt en kontrolindsats overfor salg af fisk direkte til forbrugerne. Fiskeridirektoratets kontrollører havde i løbet af efteråret indsamlet oplysninger om annoncering af salg, bl.a. ved at læse salgsannoncer i ugeaviser og holde øje med skiltning ved vejene.

Flere af de handlende blev efterfølgende aflagt et kontrolbesøg. Et sted fandt fiskerikontrollørerne tre frysere med ål, skrubber, laks og ørred. Sagen undersøges nu hos myndighederne. Den pågældende sælger af fiskene havde ikke tilladelse til salg af fødevarer, så der er mistanke om, at fiskene er fisket ulovligt, og at indtjeningen ikke er selvangivet til SKAT. Der er indgivet politianmeldelse i sagen, og der er formentlig sammenhæng mellem salget og et ulovligt fiskeri med redskaber.

De tre myndigheder besøgte en anden adresse, hvor der ved vejen var annonceret med salg af ål. På selve kontroldagen var der ingen annoncering og i første omgang nægtede sælgeren overhovedet at handle med fisk. Da fiskerikontroll?rerne kunne fremvise et foto af et skilt med teksten 'ål', taget nogle dage forinden, indrømmede han dog handel med fisk - en handel han ikke er godkendt til af Fødevareregionen, og som udløser et bødeforlæg.

Sælgere af fisk skal kunne dokumentere, at de er godkendt til handel med fisk, og at fiskene er fisket lovligt. Kun erhvervsfiskere må sælge deres fangst, hvorimod lyst- og fritidsfiskere ikke må sælge fangsten.

Kilde: Fiskeridirektoratets nyhedsbrev
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk