Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Suverænt ørredfiskeri i Argentina09/05/2007 17:12:09
Suverænt ørredfiskeri i Argentina

Mel Krieger´s ny DVD ?Patagonia - 40 års fluefiskeri i Argentina?.

Anmeldelse Af Biolog, Ph.D Henrik Rosendahl Kristiansen

Banker dit hjerte for havørredfiskeri ?
Tænder du på natur- og stemningsbilleder ?
Er du livsnyder som er med på et lystfiskereventyr ?
Drømmer du om den store fangst ?
Kan du lide filosofi og poesi om vores fælles hobby ?

Kan du svare ja til nogle af disse spørgsmål, så er Patagonia DVDén en kærkommen gave under juletræet.

Mel Krieger tager os med på en rundrejse i Patagonien i Argentina. Han fortæller en enestående historie om de pionerer som lærte Argentinerne at fiske med flue. Fluen bed sig fast i kulturen, så der i dag findes en lokal ekspertise i de bedste vandløb som mestrer fluefiskeriet til perfektion og fanger ørred i særklasse. Nogle af verdens flotteste og største ørreder findes i Argentina.

Netop mødet med Argentinerne er en kvalitet i filmen, fordi der er så meget hjertevarme i mødet mellem fiskere. Der er ingen tvivl om, at Mel krieger er i sit es, når han tegner og fortæller for et lydhørt publikum. Men hans samvær med Argentinerne er så ægte og intenst at det giver et harmonisk indtryk af lystfiskersamvær, når det er bedst. Det krydres med kulinariske højdepunkter, dvs. uovertruffen mad og vin samt Argentinsk tango.

Vi kender alle sammen de store øjeblikke, når det hele går op i en højere helhed. Planlægningen når vi binder fluer og snakker kasteteori. Forventningen om at komme ud til åen, elven eller floden. Det lange seje træk, når drømmefisken overlistes. Hugget, fighten, landingen, forløsningen og genudsætningen. Disse øjeblikke skildres til perfektion i filmen. Mel forklarer, at begrebet Catch & Release engang var totalt ukendt i Argentina, men i filmen genudsættes alle ørreder.

Men filmen går et niveau højere, fordi Mel´s filosofiske og poetiske tanker om vores fælles hobby fortælles så smukt, at det MÅ varme om hjertet. Der er ingen tvivl om at Mel er et enestående menneske med en passion, en livsgnist, en ungdommelighed som jeg misunder, fordi manden har rundet de 80 år. Hans kærlighed til sin hobby og hans glæde ved at formidle skinner igennem hele filmen.

Han har valgt de perfekte rammer med natur- og stemningsbilleder så smukke og af så høj kvalitet, at det er en ren fornøjelse. Næroptagelserne af fugle og dyrelivet er et krydderi til en kavalkade af smukke ørreder. Fotografen skildrer en enestående natur i morgengryet, aftenrøden og om dagen i skiftende lys, vind og nedbør og temperatur, så filmen giver et realistisk billede af, hvad der venter. Det vækker respekt, at Mel er i vandet uanset om det er råkoldt eller det blæser en stiv pelikan og han kaster perfekt under alle vejrforhold.

Mel tager os med til floder så smukke, så produktive, så fristende at det MÅ være et paradis. Vi ser floder med kildeklart vand, hvor ørrederne skal spottes før de kan fanges. Vi ser floder med så mange og så store havørreder, at det MÅ vække begejstring. Hvem ville ikke gerne lande en havørred på 12 kilo. Hvem ville ikke gerne have mulighed for at fiske i Junin de Los Andes (kapitel 2), Rio Traful (kap. 3), Rio Gallegos (Kap 4), Bariloche (Kap 5), Lago Verde (Kap 6), Rio Futaleufú (Kap 7) og Rio Grande (Kap 8).

Filmen skildrer Patagonien med en smuk varieret natur i særklasse og fiskemuligheder som virker uudtømmelige. Mel fisker tør- og vådfluer fra land og fra båd i små og store floder og de fleste vil nok give mig ret i, at han har fortjent det privilegerede liv med at udbrede sin passion. Fordi han er et ydmygt og helhjertet menneske som gør det han er bedst til.

Eller som han siger: ?jeg fisker fordi jeg elsker det, ikke fordi jeg anser lystfiskeri for at være specielt vigtigt, men der er mange andre ting vi foretager os som er mindre vigtige og som ikke er så sjove som at fiske?. Et er sikkert, Mel trives med sin rolle og han gør det til perfektion på en måde der vækker respekt og beundring og som overfører livsglæde til de mennesker han møder.

Filmen kan stærkt anbefales som inspiration før en rejse til Argentina, men den kan også nydes af naturelskere og lystfiskere som blot ønsker at drømme en stund derhjemme i sofaen.

Fakta

Forhandler: Springforelle har eneret på salg af DVDén.

Pris: 29,90 Euro + fragt (ca. 220 kr + fragt)

Spilletid: 80 minutter med engelsk tale.

Springforelle ?Fine Fly Fishing Tools?, Essener Str. 8, 10555 Berlin, Germany

Bestilling: www.springforelle.de
· Tlf: +49 (0) 174 787 05 86
· Fax: +49 (0) 30 39 49 37 05
· info@springforelle.de
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk