Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Den fortsatte overfiskning af laks i Østersøen får kompensation17/09/2004 00:00:00
Fiskere i Østersøen genoptager nu laksefiskeriet efter sommerfredningen af laks, der ophører den 16. september. Fiskeriet kan medføre økonomiske tab for laksefiskerne på grund af Fødevaredirektoratets forbud mod salg af laks over 72 centimeter (ca. 4,4 kg) til human konsum. De store laks kan sælges til fiskemel eller andet foder, men det bliver til en lavere pris.

Fødevareminister Hans Chr. Schmidt har besluttet, at han vil forsøge at hjælpe de ramte fiskere.

”Der findes i EU-reglerne en vis mulighed for at støtte fiskere, som får økonomiske tab på grund af fiskeritekniske regler. Den ordning er jeg indstillet på at bruge, så langt den overhovedet rækker. Mit mål er, at de fiskere, som får et tab, fordi de ikke kan sælge de store laks, bliver direkte kompenseret for deres tab,” siger fødevareministeren.

Alle laks, der er over det tilladte mindstemål på 60 centimeter, skal bringes i land. Men Fødevaredirektoratet har efter en undersøgelse af dioxinindholdet i et halv ton laks fra Østersøen konkluderet, at der er en klar sammenhæng mellem laksens vægt og indholdet af dioxin. Fødevaredirektoratet har derfor tilladt omsætning af laks op til 72 centimeter, mens laks over 72 centimeter ikke må sælges til human konsum, da dioxinindholdet overskrider de tilladte grænseværdier.

”Mine embedsmænd har allerede i dag møde med fiskernes organisation for at strikke en konkret støtteordning sammen. Samtidig må jeg understrege, at støtteordningen ikke er prøvet før, og den skal godkendes af EU,” siger Hans Chr. Schmidt.

Midlerne til kompensation skal hentes fra FIUF-ordningen (Det Finansielle Instrument for Fiskeriet), der omfatter en lang række støtteordningerne for fiskeriet, forarbejdningsindustrien samt akvakulturområdet. Ordningen medfinansieres af EU.

Kilde: Pressemedelelse fra FVM af 15. september 2004.


Fiskeringen mener: Det ville have klædt ministeren istedet at påbyde, at alle laks over 72 cm skulle genudsætes. Så kunne man evt. have givet en mindre kompensation til erhvervsfiskerne på basis af deres fangst i 2003. Det ville have hjulpet den vilde Østersølaks meget mere, at potentiele store avlsfisk overlevede! Istedet skal vi se på, at truede vilde Østersø laks bliver lavet til fiskemel/minkfoder. Hvilket spild og kortsigtethed!
15. september 2004 14:16
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk