Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Succes med at begrænse dioxin-forureningen20/12/2006 09:57:11
(Det er vigtigt at begrænse udledningen, da dioxinen falder ned med regnen og støv og derved indgår op igennem fødekæden, også i vandmiljøet. Det indlejres i fedtvæv - som f.eks. hos Østersølaksen, hvor fisk over 4 kilo ikke er egnet som menneskeføde pg.a for højt dioxin niveau! (KHB-bem.))

De danske myndigheder har haft succes med at begrænse udledningen af dioxin til luften. Siden 1990 er de samlede danske udslip faldet med to tredjedele. De største reduktioner er sket i industrien og i affaldsforbrændingen hvor udslippene er faldet med henholdsvis 99 og 94 %. Fyring med træ i private husholdninger er nu den største tilbageværende kilde til forurening af luften med dioxin.

Siden slutningen af 1980’erne har de danske myndigheder arbejdet med at begrænse udslippene af dioxin til luften. En ny opgørelse fra DMU viser at anstrengelserne har båret frugt. De samlede danske udslip er reduceret med 68 % i perioden 1990-2004.

Tidligere var forbrænding af affald i affaldsforbrændingsanlæg den største kilde til forurening med dioxin, men her har bedre forbrænding og rensning af røgen ført til at udslippene er faldet med 94 % - til trods for at mængden af forbrændt affald er mere end fordoblet. I industrien er udslippene faldet med hele 99 % som en følge af at industrien har tilpasset sig lavere grænseværdier, men også fordi der ikke blev genindvundet stål i Danmark i perioden 2002-2004 (Stålvalseværket i Frederiksværk var lukket) – det bidrog i 1990 med godt 80 % af industriens udslip af dioxin.


Indsatsen fra industri og affaldsforbrændingsanlæg har bevirket at røgen fra fyring med træ i private husholdninger nu er den største kilde til forurening af det danske miljø med dioxin. Her er udslippet af dioxin steget med 37 % siden 1990, og træfyring står nu for 40 % af det samlede danske udslip af dioxin. Ildebrande er den næststørste kilde i dag, idet brande i bygninger, biler og lodsepladser står for 28 % af det samlede danske udslip. Opgørelsen af de to sidstnævnte kilder er dog usikkert bestemt.

Kilde: DMU-Nyt Årg. 10 nr. 19, 20. december 2006
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk