Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFrLøSø
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Omfattende ulovligt garnfiskeri ved Bornholm12/10/2006 10:40:22
Fiskeridirektoratets kontrol tæt ved kysten ved Bornholm afslørede i alt 18 ulovlige fiskegarn. Kontrollen fandt sted 10., 11. og 12. oktober – den ene dag på strækningen fra Nexø til Boderne; den anden dag ved Arnager.

På strækningen fra Nexø til Boderne blev taget 12 garn i forvaring, som alle var ulovlige. Ingen af garnene var mærket med navn og fiskerinummer, som de skal efter reglerne. De seks af garnene var sat inden for 100 meter fra kysten, og der blev fundet et flydegarn i et fredningsbælte. Der blev bjærget i alt 726 meter garn. Heldigvis kunne kontrollørerne genudsætte 25 levende, farvede ørreder. At de er farvede betyder, at de er i yngletiden.

Dagen efter blev der fundet 6 bundsatte nedgarn ved Arnager, som havde en længde på i alt 296 meter. Heller ikke disse redskaber var mærket med navn og fiskerinummer. Her blev der genudsat otte farvede og en blank levende ørreder – som altså kan være glade for, at kontrollørerne kom før fiskerne.

Næste dag var det også galt. Denne gang var det på strækningen fra Hammerhavn til Hasle. Her blev der bjærget i alt 539 meter garn.

Reglerne skal sikre fiskenes passage- og overlevelsesmuligheder, og derfor er der tale om omfattende og alvorlige overtrædelser. Det ulovlige garnfiskeri efter farvede ørreder omkring Bornholm skader bestandene og er ødelæggende for alle dem, der udøver et lovligt fiskeri. Fiskerikontrollen vil derfor fastholde fokus på dette område i en periode.
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk