Nyheder Vedrørende Lystfiskeri

Forum | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind

Annoncer:

Dato:29-04-2024

Kalender

April 2024
Ma	Ti	On	To	Fr	Lø	Sø
1	2	3	4	5	6	7
8	9	10	11	12	13	14
15	16	17	18	19	20	21
22	23	24	25	26	27	28
29	30
Forrige \| Næste

Afstemning

Antal registrerede brugere: 7365

Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger

NYHEDER

Masser af vandmænd i Præstø Fjord 2005	08/02/2006 10:47:17
Mange biologiske undersøgelser i Præstø Fjord i 2004 og 2005 viste, at en stor forekomst af vandmænd har en stor indflydelse på fjordens dyr og planter. Vandmændene æder blandt andet store mængder dyreplankton, som også er føde for fiskelarver. Fiskelarverne kan derfor sidst på sommeren have svært ved at finde føde i fjorden. Vandmand (Aurelia aurita) Der er ikke tradition for at undersøge vandmænd (Aurelia aurita), derfor indgår de almindeligvis ikke i vores undersøgelser i kystvandene. Vandmænd er vanskelige at indsamle, de går nemt i stykker og de er ofte meget klumpet fordelt, så man har ikke haft overblik over deres betydning i kystvandenes økosystem. De seneste 10-15 års undersøgelser i forbindelse med vandplanerne har vist, at vandmænd, især i de mere lukkede vandområder, kan have en meget stor betydning i økosystemet. Hvorfor undersøge vandmænd? De fleste kender vandmænd som gennemsigtige geleklumper, der svæver mere eller mindre passivt i vandet, men de færreste ved, hvad vandmænd lever af. Vandmænd er rovdyr, der især æder fiskeæg, fiskeyngel og dyreplankton. I de åbne havområder er forekomsten af vandmænd relativ lav, og de har kun en mindre indflydelse på økosystemet, men i mere lukkede områder kan vandmændene få en meget stor betydning i et meget komplekst økosystem. Optræder vandmændene i store mængder, kan de æde så meget af f.eks. dyreplankton, at der ikke er mange tilbage i vandet. Da dyreplankton også er føde for mange andre dyr i vandet, f.eks. fisk, vil der blive et stort fødeunderskud for disse dyr. En stor reduktion af dyreplankton har også betydning for mængden af planteplankton, idet dyreplankton er med til at regulere koncentrationen af de mikroskopiske alger. Er mængden af planteplankton stor, bliver vandet ugennemsigtigt, hvilket betyder dårlige lysforhold for de planter der gror på havbunden. Gopletælleren består af en ramme med et videokamera påmonteret. Rammen sættes i den udvalgte dybde, og der sejles så langsomt, at rammen ikke trækkes op i vandet. Præstø Fjord Undersøgelser i Præstø Fjord viste, at der var store udsving i mængden af dyreplankton sidst på sommeren i 2004, samtidig med, at vi kunne observere mange vandmænd fra skibet. Storstrøms Amt besluttede derfor i 2005 at undersøge, hvor stort problemet reelt er med vandmænd i Præstø Fjord. Undersøgelsen blev udført i samarbejde med Bio/consult as. Ved denne undersøgelse har vi anvendt en af Bio/consult specialbygget gopletæller, som �fanger� vandmændene på undervandsvideooptagel-ser. Via videooptagelserne kan antallet af vandmænd pr. m³ bestemmes. Vandmænd blev også indsamlet på miljøskibet og deres diameter målt, så deres biomasse kunne beregnes. Udfra disse oplysninger er det muligt at lave et skøn over, hvor meget næring vandmændene omsætter i fjorden. Masser af video Vi gennemførte 3 togter i hhv. juni, juli og august 2005, hvor vi optog video på 3 transekter i hhv. 1m og 3m dybde. De lange transekter gav mange timers videofilm, og en optælling på videoerne bekræftede, at koncentrationen af vandmænd var meget høj i Præstø Fjord i 2005. I perioden juni til august steg biomassen af vandmænd tydeligt, hvorimod antallet ikke ændredes væsentligt. Fordelingen af vandmændene var meget uens i fjorden, idet der generelt var lavere koncentrationer af vandmænd i udløbet af fjorden, mens det centrale bassin i alle 3 måneder havde store forekomster af vandmænd. Typisk forekom de i bræmmer på 1-10m, hvor der kunne være over 100 vandmænd pr. m³. I forhold til forekomster af vandmænd i det sydlige Kattegat er forekomsten i Præstø Fjord markant større, men sammenlignes med et andet lukket område som Kertinge Nor på Fyn er forekomsten i Præstø Fjord 10 gange mindre. Vandmændene i Præstø fjord var, i forhold til vandmænd i Kattegat, små. Diameterne var i fjorden på et gennemsnit 7,2 - 9,3 cm, med en maksimal diameter på 12,5 cm. I Kattegat kan vandmændene blive op til 30 cm i diameter, mens de i Kertinge Nor kun bliver 4-5 cm. Denne forskel i størrelse skyldes, at der i de lukkede områder er en større konkurrence om føden. Den enkelte vandmand får ikke mulighed for at vokse til maksimal størrelse. Effekten af mange vandmænd Den meget store mængde af vandmænd i én m³ vand kan filtrere alt dyreplankton fra 2,2 til 4,6 m³ vand hver dag, hvilket svarer til at, vandmændene i Præstø Fjord filtrerer alt vandet 2-5 gange i døgnet. Dette græsningstryk er der ikke mange grupper af dyreplankton, der kan overleve. Kun de helt små planktonorganismer kan gro tilstrækkeligt hurtigt til at kunne opretholde en population under disse forhold. Især hvis de er så små at de ikke filtreres effektivt af vandmændene. Dette er også hvad vi har fundet i vores planktonprøver. Så snart vandmændene dukker op i fjorden, begynder koncentrationen af dyreplankton at falde. I perioden juli til september finder vi således ingen større dyreplankton. I perioden juli til september er dyreplanktonet normalt med til at græsse på planteplanktonet og dermed holde væksten nede. Mangler dyrene, vil planteplanktonet have mulighed for at vokse voldsomt, og vandet bliver mere uklart. Dette ser vi også i vores målinger, sidst på sommeren svinger vandets klarhed meget. Det betyder, at vandmændene i Præstø Fjord er med til at forringe miljøtilstanden i fjorden med færre fisk og bundplanter. Store mængder af vandmænd forekommer tilsyneladende hyppigt i stressede, kystnære områder. Dette kan tolkes som et symptom på forringede miljøforhold. De dårlige miljøforhold kan blandt andet vise sig som en forøget hyppighed af iltsvind samt en forøgelse i den arealmæssige udstrækning af iltsvind. Muligvis har vandmændene specielt stor succes i områder, som rammes af iltsvind, fordi de er mere tolerante overfor iltsvind end græssere (f.eks. nøgensnegle og amphipoder) og deres fødekonkurrenter (fisk og rovlevende zooplankton). ---------------------------------------------- Kilde: http://www.fiskeringen.dk/
Flere nyheder

Send din kommentar

Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar

25 nyeste brugere

Brugerliste

Redaktører

Fiskemagasinet på DK4

Annoncering

Kontakt