Marts 2024 | Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø | | | | | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | 31 | Forrige | Næste |
|
Kiselalger fortæller om fortidens vandmiljø | 02/02/2006 09:35:17 | Seniorforsker Daniel J. Conley, DMU, har stået i spidsen for en undersøgelse af hvor meget kvælstof, der var i Roskilde Fjord, inden vi mennesker for alvor begyndte at påvirke de danske vandområder. Forskerne har undersøgt indholdet af kiselalger ned gennem havbunden 100-150 år tilbage og sammenlignet resultaterne med oplysninger om nutidens kiselalger og havmiljø fra 70 forskellige fjorde og kystområder. Resultaterne viser, at koncentrationen af kvælstof i Roskilde Fjord har varieret ganske meget i løbet af de seneste par hundrede år. Koncentrationen er næsten fordoblet i perioden fra 1950’erne til 1995.
Disse såkaldte paleo-økologiske metoder kan være vigtige redskaber for at kunne gennemføre EU’s Vandrammedirektiv. Ifølge vandrammedirektivet skal myndighederne nemlig fastsætte referencetilstanden – eller den uberørte tilstand - for de enkelte vandområder. Derfor må man kende fortidens tilstand, og her kan kiselalgerne vise sig at være ganske nyttige.
Læs mere om dette i ”Long-term trends in eutrophication and nutrients in the coastal zone of northwestern Europe” som netop er offentliggjort i det amerikanske videnskabelige tidsskrift Limnology and Oceanography
http://aslo.org/lo/toc/vol_51/issue_1_part_2/index.html
Undersøgelserne er også beskrevet i artiklen ”Vandrammedirektivet, næringsstoffer i kystvande (3)” i tidsskriftet Vand & Jord, 10. årgang nr. 2, maj 2003.
Kilde: www.fiskeringen.dk
| Flere nyheder |
Send din kommentarDer er ikke indsendt nogle kommentar |
Du skal være logget ind for at indsende en kommentar |