April 2024 | Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | 29 | 30 | | | | | | Forrige | Næste |
|
Kulturarvsstyrelsen trækker i land: Freder ikke Tangeværkets drift | 24/01/2006 13:03:52 | Fredningsforslaget om Tangeværket har vakt en del debat, fordi det er blevet forstået sådan, at Kulturarvsstyrelsen med fredningsforslaget ikke kun vil frede det industrielle anlæg, men også driften af vandkraftværket.
Det er ikke tilfældet. Kulturarvsstyrelsen har ingen myndighed til blande sig i, hvad der foregår i de bygninger og anlæg, som styrelsen freder. Kulturarvsstyrelsen kan heller ikke stille betingelser om, at en bygning skal rumme en særlig aktivitet for at blive fredet. Kulturarvsstyrelsen kan kun blande sig i en fredet bygnings aktiviteter, hvis aktiviteterne fysisk skader den fredede bygning.
Misforståelsen om Tangeværket skyldes, at Det Særlige Bygningssyn i forbindelse med sagsbehandlingen har udtalt:
"Bygningssynet lægger vægt på, at værket er i drift, og at det også efter en fredning kan fortsætte med at producere elektricitet."
Udtalelsen fremgår af Bygningssynets referat og dermed også af Kulturarvsstyrelsens hjemmeside.
Det Særlige Bygningssyn er et rådgivende udvalg, som udtaler sig i sager om fredning og restaurering af fredede bygninger. Bygningssynet kan i sine indstillinger udtale sig, som det vil.
"I alle fredningssager afgør Kulturarvsstyrelsen, efter bygningssynets udtalelse og en offentlig høring, om en fredning skal finde sted og under hvilke betingelser. I forhold til Tangeværket kan det aldrig blive en betingelse for en fredning, at værket fortsat er i drift," udtaler Kulturarvsstyrelsens direktør, Steen Hvass.
Kilde: Pressemeddelelse fra Kulturarvsstyrelsens af 24/01-2006 | Flere nyheder |
Send din kommentarDer er ikke indsendt nogle kommentar |
Du skal være logget ind for at indsende en kommentar |