Afsender: Erling Dato: 21-08-2003 13:12:39 Emne: stænger Her på forum må der være nogen der har en kreativ løsning på problemet med at div. fiskestænger ikke bare skal stå i hjørnet...
Hvordan gør du? og hvordan undgår du at konen dagligt går amok over det roderi de nemt kan lave når de står i et hjørne????
Har du dem oppe under loftet i en eller anden snedig hjemmegjort anordning?
Har du bygget din egen stangreol, eller et skab med en snedig anordning i, så stængerne er godt beskyttede og samtidig gemt væk, men til at få fat i.....
Er der ikke også noget med at stænger har bedre af at stå, fremfor at ligge? Eller er det en gammel skrøne?
|
Afsender: Frank Dato: 21-08-2003 15:42:28 Emne: RE: stænger Angående det sidste så skal du have mange støttepunkter hvis du vælger at hænge dem i loftet - jeg har bedst erfaring med at de står.
|
Afsender: Ryan Dato: 04-09-2003 16:43:17 Emne: RE: stænger Hej Erling.
Jeg har bygget en stangholder/reol lidt a la´dem de har i div. grejbutikker.
jeg har desværre ikke noget billede af den, men jeg kan lige kort ridse op hvad jeg har gjort.
Jeg har brugt 2 brædder, 100x10 cm og 100x5cm. og 2 stykker rundjern på 2 meters længde.
de 2 stykker rundjern bøjer man til et stort U og så fastgøres brædderne med nogle lange bolte. det brede brædt ca. 5 cm over gulvet og det smalle ca. 5 cm under bøjningens start.
I det brede brædt har jeg fræset nogle fordybninger ca. 1 cm ned i brædtet for stængerne til at hvile i, og det øverste brædt har jeg udstyret med en række søm skiftevis lange (80 mm) og korte (50 mm) som virker som låsemekanismer så stængerne står fast. de er så beklædt med noget gummislange for ikke at ridse stængerne. De lange søm er bøjet på midten for at de kan drejes henholdsvis op og ned når stængerne skal placeres. Håber det er noget du kan bruge:-)
mht. dit sidste spørgsmål: Det er ikke en gammel skrøne. Stængerne kan med tiden blive skæve hvis de ligger ned. med mindre de er understøttet hele vejen eller ihvertfald ( som Frank skriver) har rigtig mange støttepunkter.
mvh
Ryan
|
Afsender: Erling Dato: 15-09-2003 12:41:08 Emne: RE: stænger Hej Ryan
Tak for svaret... jeg har forsøgt at lave sådan en stangholder, og det jeg har fået smidt sammen, ser faktisk ud til at virke... dvs at det hele står op endnu :-)
mange tak for svaret
|
Afsender: Ryan Dato: 15-09-2003 13:39:00 Emne: RE: stænger Hej Erling
Glæder mig at du kunne bruge det.
knæk og bræk
Ryan
|
Afsender: Erling Dato: 16-09-2003 09:27:27 Emne: RE: stænger Det er helt sikker, for nu kan jeg endelig finde rundt i mine stænger... har du tilfældigvis en lige så god ide til en hjulholder???? jeg er nemlig meget stor modstander af at hjulet sidder på stangen når det ikke bliver brugt...
|