Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-03-2024
Menu
Kalender
Marts 2024
MaTiOnToFr
123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
En præmie til den største Gudenå-laks07/04/2011 16:58:02
Torsdag den 14. april overrækker borgmester Henning Jensen Nyhuus den præmie, som Randers Kommune sidste år udloddede til den største laks fanget i Gudenåen i 2010. Overrækkelsen sker ved et arrangement på Justesens Plæne i Randers - tæt ved Gudenåen og byens anden store turistattaktion, Randers Regnskov.

Det har længe været kendt, at præmien ville gå til Thorbjørn Lager fra Ulstrup. Og man kan næppe være uenig i, at den er velfortjent. Thorbjørn har gennem flere år markeret sig som den lokale storfanger, hvad enten det gælder laks, havørred eller gedder, og han har ved flere lejligheder fortalt, at netop fiskemulighederne ved Gudenåen er et af hovedargumenterne for, at han har bosat sig i området.

Den 1. maj 2010 var Thorbjørn som så ofte før på plads ved åen, og resultatet blev en fantastisk laks på 120 cm og 17,9 kg. "Fedt!" og "Fantastisk!" for nu at citere Thorbjørns egen fangstrapport.

Randers Kommunes præmie består i en skulptur, udført af kunstneren Henrik Wessel Fyhn. Værket forestiller meget passende en springende laks.

Arrangementet på Justesens plæne starter kl. 15.00, og ud over overrækkelsen af præmien vil der blive udsat laksesmolt til at sikre den næste generation af Gudenå-laks.

Yderligere oplysninger: Dansk Center for Vildlaks, tlf. 86 44 72 98, dcv@vildlaks.dk
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk