Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:16-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Esrum Ålaug stryger fiskene16/11/2010 20:06:26
Igen i år afholder Ålauget i Esrum store strygedag. Det foregår søndag 28. november klokken 11.00. Her skal store og små ørreder give deres bidrag til de kommende generationer i Esrum å, samt til andre vandløb, der løber ud i Kattegat og Øresund. Så når du fanger en ørred i disse områder, kommer den måske fra Esrum Å.

Og nok er det spændende at fange fisken, men på strygedagen får du også mulighed for se hvordan livet starter for en klækkeri-ørred. Flittige (og sikkert også kolde) hænder har nemlig så været ude for at elfiske gydeklare ørreder i Esrum Å, og æg og mælk, som fiskesæden jo hedder, skal først stryges af fiskene, og siden foregår foreningen og undfangelse, inden æggene havner i klækkebakkerne.

Esrum Ålaug har mange års erfaring med at give fiskene den bedste start i livet, og har efterhånden skabt nogle fine rammer i klækkeriet på Esrum Møllegård.

Både børn og voksne er derfor meget velkomne til at besøge Store strygedag på Esrum Møllegård, Esrum 28. november klokken 11.00. På dagen vil der være mulighed for at købe drikkevarer, pølser fra grillen og høre om Esrum Ålaugs arbejde og se klækkeriet, samt melde sig ind i lauget.

Har du også lyst til at se og evt. hjælpe med til el-fiskeriet, skal du henvende dig til Pelle Guldberg på email pelle@fiskeringen.dk
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk