Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-03-2024
Menu
Kalender
September 2021
MaTiOnToFr
12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Stor konkurrence ved Vesterhavet med gode præmier26/05/2015 21:49:11
Pallex Pirke afholder vesterhavskonkurrence i samarbejde med Nordjysk Småbådsklub. Det foregår lørdag 20. juni 2015 fra klokken 09.30 til 18.00 med udgangspunkt fra Hirtshals havn. Takket være nogle fantastiske sponsorer, er der præmier for over kr. 40.000,00 i præmiepuljen!

Det hele startede i 2014, hvor Thomas Kolmorgen oprettede Facebook-gruppen Njsk [Nordjysk Småbådsklub] for småbådsfiskere i det nordjyske, gruppen voksede hurtig, og i dag har den ca. 400 medlemmer fra nær og fjern.

Thomas planlagde en lille hyggelig fisketur på havet for gruppens medlemmer, men inden han fik set sig om, havde en af gruppens medlemmer Palle Pedersen, der producerer pirke og ejer webbutikken pallex.dk - sponsoreret 40 pirke samt 1750 kroner til konkurrencen.

Det var startskuddet til, at den lille hyggelige fisketur på vandet blev til en konkurrence blandt medlemmerne, hvilket der var stor opbakning til.

Et medlem af Njsk, Sune Andersen, meldte sig på banen, hvis Thomas og Palle skulle have en hjælpende hånd til arrangementet, hvilket de tog imod, og siden da har trekløveren arbejdet hårdt på at få de sidste detaljer på plads.

Grundet den store interesse har Palle Pedersen, som er en af iværksætterne af denne specielle Vesterhavskonkurrence, hævet sin kontante præmiesum til 9400 kroner samt han sponsorerer pizza til alle deltagere under indvejning.

Den dag i dag har over 20 sponsorer meldt sig på banen, og den samlet præmiesum har rundet 40.000 kroner. Der er præmier lige fra kontanter, service af bådmotor, gavekort på Garmin og Simrad marine instrumenter, fiskehjul, stænger, grej osv. osv. Præmielisten er lang, og der melder sig stadigvæk nye sponsorer på banen.

Konkurrencen tilgodeser både dem der sejler langt til havs, og dem der fisker kystnært. Det eneste man skal gøre for at være med er, at melde sig ind i Facebook-gruppen Njsk [Nordjysk Småbådsklub] (www.facebook.com/groups/njsk.dk). Det er gratis. Både at melde sig ind og at deltage i konkurrencen. Alle uanset landsdel kan melde sig ind og deltage! På Facebook-gruppen kan man læse meget mere om konkurrencen samt se den totale præmieoversigt som stadigvæk vokser!
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk