Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-03-2024
Menu
Kalender
September 2021
MaTiOnToFrLøSø
12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
NYHEDER
Stor interesse for outdoor-messe09/02/2015 22:08:38
Igen har der været stor interesse for messen OUTDOOR – Natur, Jagt & Sportsfiskeri i Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC). Med et besøgstal, der ender omkring 11.000, et velbesøgt program og fornøjede udstillere, er det en tilfreds arrangør, der gør status på messen sidste dag.

Velbesøgt program
Med et besøgstal, der ligger på niveau med de tidligere outdoor-messer i AKKC, har der været overraskende interesse for det gode faglige program på messen.

'Der har næsten været fuldt hus til samtlige foredrag. Freddy Wulff, Steen Andersen, Thomas Weiergang og Bo Frier har altså været nogle populære herrer i år,' udtaler Ernst Trillingsgaard, direktør for Aalborg Kongres & Kultur Center.

Programmet blev gennem weekenden bundet flot sammen af Mogens Jørgensen fra TV2/Nord.

Der har også været mange ‘skydegale' gæster på messen – interessen for skydesimulatoren og bueskydning har været stor, ligesom messens fluebindingsworkshop og mulighed for at holde en rovfugl også har været populære.

Fornøjede udstillere
Det har været nogle fornøjede udstillere som søndag eftermiddag kunne gøre status på messeweekenden. Hos LB Jagtrejser, der har været med som udstiller alle år, har de oplevet en stor købelyst blandt gæsterne. De har nydt godt af det flotte fremmøde, og især fredag og lørdag har de solgt en del bjørnejagter, drivjagter og bukkejagter i Polen. Lotte Vels fra LB Jagtrejser har derfor været meget tilfreds og ser frem til messen i 2017.

Brasholt havde i år medbragt en vaskeægte verdensnyhed, nemlig det nye våben Sauer 404 fra J.P. Sauer & Sohn. Matti Hecht fra fabrikken i Tyskland kom til Aalborg og har været med på messen, hvor han har demonstreret det nye våbens mange egenskaber i samarbejde med Brasholt, og der har været en enorm interesse fra gæsterne, for at se det nye våben.

'Vi har brugt messen til at få kontakt med en række potentielle kunder, og vi føler bestemt, det har været en succes,' forklarer Jørn Brasholt.

Holte Vinlager har tidligere været med på outdoor-messen i AKKC og har i år slået salgsrekord. Det er især rom, der har hittet på messen, hvor Niels Christian Wulff udtaler, at han har solgt over 60 flasker i løbet af weekenden. Der har også været gang i salget af bitter, øl og whisky.

'Vi er klar igen til næste messe,' siger Niels Christian Wulff fra Holte Vinlager, hvor også Erik Boye har solgt billeder, og han er også klar til at vende tilbage på messen endnu en gang.

Næste gang messen OUTDOOR – Natur, Jagt & Sportsfiskeri afholdes i AKKC er 10., 11. og 12. februar 2017.
Flere nyheder

Send din kommentar
Der er ikke indsendt nogle kommentar

Du skal være logget ind for at indsende en kommentar
Navn
E-mail
Besked
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk