Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:25-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
FORUM
Opret nyt indlæg besvar dette indlægOversigt | Tilbage
Afsender: Mads Hussing
Dato: 12-06-2006 07:28:04
Emne: Chikane på Lyngby sø!
Det virker helt surrealistisk at nogle folk er så sure over at folk fisker efter karper i Lyngby sø, at de griber til disse metoder som der er beskrevet i en af nyhederne her:

http://www.fiskemagasinet.dk/site/364/7077


Hvad er det rigtige at gøre - er det at gå direkte til politiet?

Jeg har svært ved at tro at denne slags "psykopater" kan tales ned, og er inden for pædagogisk rækkevidde. Det her ville jo være sammenligneligt med at vi gik hen og borede små huller i rocenterets både (forudsagt at det er derfra folkene er kommet) så de ikke kunne sejle. De har jo ødelagt for nogle penge, og det ville man også gøre ved at gøre nogle af deres både ukampdygtige. Men hvad fanden skal man stille op???

Mvh
Mads



Afsender: Dimitri Hardorff
Dato: 12-06-2006 10:13:06
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
Det er noget direkte svineri!

Personligt ville jeg melde det til politiet, dog kender jeg et par karpefiskere som benytter mafia metoder. Jeg håber ikke at "båden" fortsætter med den aktiviteter, for så kan jeg hurtigt se en eskalering!

Noget ufatteligt svineri!




Afsender: Mads Hussing
Dato: 12-06-2006 11:00:24
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
Jeg må sige at jo mere jeg tænker på det, og hvis det virkelig er en "officiel" båd fra ro-centeret, så er det ren politianmeldelse, og så må ro-centeret forklare sig overfor medlemmer, politi, sponsorer og kommunen hvad det er deres gear bliver brugt til om natten..!

Der har jo tidligere været problemer derude med nogle kano- og kajakfolk, og det gik da heller ikke stille af sig. Har hørt fra en lystfisker der tyrede 80 gram bly efter en kano, efter vedvarende chikane med at tage linerne igen og igen. Det er mange år siden, og jeg håbede at forholdene var blevet bedre derude.

Hvad kan de være blevet så sure over, hvad ødelægger vi karpefiskere for dem?

Mvh
Mads






Afsender: Søren Lundgaard Olesen
Dato: 12-06-2006 12:37:08
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
- Er fiskeriet lovligt - (det regner jeg selfølgeligt med) ???
- Er alle aftaler overholdt, - som jo forhåbentligt er indgået med roklubben, om at dele vandet?
- Er i sikre på at alle har over almindelige fiskehensyn, det lyder nemlig på mig som om at de har haft en lidt dårlig oplevelse tidligere i deres "ro-liv"?

Søren "kokken" Olesen.



Afsender: Dimitri Hardorff
Dato: 12-06-2006 12:44:12
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
Jeg skal ikke kommentere om der er nogle der har fisket ulovligt etc., men på den måde at gribe til selvtægt, er kriminelt! Og som Mads skriver, IKKE noget der vil glæde evt. sponsorer at få deres navn forbundet med!
At de pågældende mennesker har haft en dårlig oplevelse med en lystfisker, retfærdigør ikke deres handlinger.
Har jeg en dårlig oplevelse med en person der hedder Søren, opsøger jeg ikke en tilfædlig Søren fra telefonbogen og slår ham i gulvet. Det er jo fuldstændig grotesk OG kriminelt!



Afsender: Mads Hussing
Dato: 12-06-2006 12:54:44
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
Fiskeriet er lovligt!

Jeg kender ikke til aftaler med roklubben, alle må vel være der når de har fået lov, og derfor er der såvidt jeg ved ingen officielle aftaler.

Der er jo mange der tror det er deres sø når de ror eller står på vandski på søen... Der kan jo ikke være mange problemer når man ligger fra land og fisker - ro-folkene skal være temmelig tæt på for at rende ind i liner.

Mvh
Mads





Afsender: Lars Jensen
Dato: 12-06-2006 15:15:38
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
Har lige læst denne artikel...

Jeg er dybt rystet !! og man skal nok "måske" være glad for at det var "carponline.dk" der fiskede der den nat !! og ikke sådan nogle som
ville gå amok "tyre med 80 gram bly og bruge mafia metoder" som Mads og Dimitri skriver....

(kunne godt forudse nogle der ville gå fuldstrændig "Blå" over det!!)

men er helt enig at det skal stoppes nu !!
så hvad skal der mon til ??

ved ikke om carponlines skal have noget støtte i den sammenhæng ??
kan slet ikke fatte at folk er så syge!...


så ja gå til politi...kommune...hæren !! sprænge deres både i luften og lægge miner i vandet!!.... :o)

nok ik lige miner...men der skal gøres noget!! ja og ikke selvtægt !!
(endnu) !! :o)


mvh.

Lars




Afsender: Mads Hussing
Dato: 12-06-2006 15:58:10
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
Jeg håber at Carponline vil holde os opdateret i sagen, og jeg håber naturligvis at ro-centeret finder dem der har gjort og sparker idioterne på porten (stadig forudsat at de er derfra!).

Hvis ro-centeret udviser den mindste form for usamarbejdsvilje (kan man sige det??) så er det fluks til politiet, der forhåbentlig vil undersøge sagen.

Selvfølgelig skal vi støtte op om de karpefiskere der har været udsat for det her, det skal ikke gentage sig!

Hvis andre har været udsat for noget lignende i Lyngby eller andre steder, så er det med at komme frem med det, for det er da væsentligt hvis det er udbredt...

Mvh
Mads



Afsender: Thomas Jørgensen
Dato: 12-06-2006 18:01:42
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
Sådan en handling bør resultere i en anmeldelse.
Men men men man bør aftale med roklubben, at de afvikler noget møde og på den måde først og fremmest for styr på, hvor deres nøgler og sådan er, så man kan få et overblik over hvem der færdes i klubben efter lukketid!



Afsender: Jens Jørgen Jacobsen
Dato: 14-06-2006 13:18:49
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
altså helt ærligt så selv om det var ulovligt at fiske der så er det nogle være røvhuller dem der sejlede rundt deroppe narrøve kan man vist roligt sige havde det været mig så havde jeg nok brugt mit slangebøsse så skulle de fandme nok mærke et eller andet hehe og jo det er ganske lovligt at fiske i lyngby sø



Afsender: Dimitri Hardorff
Dato: 14-06-2006 13:43:52
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
Slangebøssen vil være en dum idé, da du sikkert vil blive sigtet for grov vold/mordforsøg samt evt. ulovlig våben besiddelse... MEN de havde med garanti fået fingeren!



Afsender: Mads Hussing
Dato: 14-06-2006 15:06:24
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
Jeg tror også vi skal holde os fra selvtægt, og gå mere officielle veje. Men hvordan man selv ville reagere hvis et par idioter lige pludselig opførte sig sådan, det er jo en helt anden snak...

Mvh
Mads



Afsender: MARTIN LANGTOFT ESBERG
Dato: 14-06-2006 18:37:15
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
For det første, ere det ulovligt at sejle med motorbåd på lyngby sø det er kun turbåden der må sejle der.
For det andet så hører de både kun til på Bagsværd sø, og ikke i lyngby sø!!
Skal vi nu tilbage til det gamle slagsmål i vallensbæk sø? Der endte det med en båd med huller i.
Hold kæft de ro spassere må da kede sig helt vildt:-)
Man kan vel kun mane til besindighed, jeg er sikker på der kommer en opklaring her, det er både SU og LF der er blevet trådt alvorligt over tæerne her og ikke mindst de stakkels gutter fra carponline.dk
Jeg håber at de tager deres hendvendelse seriøst eller må vi alle vel stå sammen og hjælpe de indvolverede personer, men kan vel demonstrere på deres bådbro så de ikke kan komme på vandet..haha det kunne være fedt...
Håber de har kontaktet SU og LF, kommunen kunne også spilles ud her, tror desværre det er for sent med Politiet, hvis de da allerede ikke har kontaktet dem.
Råb højt gutter hvis i skal have hjælp, jeg er klar med spod stangen og 120 grams bly:-)



Afsender: Nikolas S. Olesen
Dato: 15-06-2006 10:13:39
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
Sjovt du kan være "rystet" over det Mads, når du selv kan opføre dig uden fornuft og idiotisk mod et vand.

Mvh.
Nikolas S. Olesen



Afsender: Peter Andersen
Dato: 15-06-2006 19:58:56
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
Hej alle lystfiskere
Jeg er medlem i Bagsværd Roklub, og artiklen er blevet lagt på vores hjemmeside.
Jeg håber virkelig ikke det er nogen der har forbindelse til ro-verdenen som er skyld i disse usmagelige hændelser, og jeg kan forsikre om at hvis det er medlemmer af Bagsværd Roklub vil de blive smidt ud af klubben omgående. For nogle år siden havde vi problemer med nogle unge, fremmede, drenge som var meget interesserede i motorbådene der ligger ved centeret, og så vidt jeg husker blev et par af motorerne stjålet og samtlige både bundet op så de var drevet ned i den anden ende af søen næste morgen. Man kunne godt have mistanke om at noget lignende var sket i denne forbindelse. det er ikke specielt svært at komme ud til broen med bådede selvom den er låst af, og har man selv benzin med kan man jo sådan set bare snuppe bådene.
Så vidt jeg ved er der dog videoovervågning af motorbådsbroen i bygningen der ligger overfor, man kunne håbe på at der her var noget at komme efter.

Og JA Martin, det kan godt være lidt trivielt at tonse rundt på søen i en robåd :-)

Mvh
Peter Andersen, Bagsværd Roklub



Afsender: jonas erbs
Dato: 15-06-2006 23:21:58
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
Det var dog den sygeste form for sejllads, og så tilmed på en sø.
Desværre er der mange i DK der bare mener at så længe de har en båd og sejler på vandet, så er alt omkring deres ejendom.
Oplevede det selv samme ved Munkholm broen (ved Holbæk) for 5-6 år siden, under hornfiskeri omkring broen - En lille speedbåd kom med 3000 km/t igennem broen og op til 10-12 personer nåede ikke og få deres liner hevet ind incl. undertegnede og det resulterede i en del råberi fra alle os der stod langs broen og kysten, som en hilsen til os, ja der fik vi bare fingeren og en flaske kastet efter os, dog uden held (hvem kan ramme i den fart).
Men længere ude stoppede de og drev rundt i en time før en anden båd kom og trak dem hjem igen, da deres motor vist ikke kunne mere og turen hjem gik forbi alle os fiskere og så skal jeg love for der blev snakket med store ord, en enkelt kastede sågar en sten efter dem uden og ramme.
Men sådanne idioter burde straffes, men tror det er en umulighed.



Afsender: MARTIN LANGTOFT ESBERG
Dato: 16-06-2006 22:50:01
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
Hehe, Peter det var ikke så hårdt ment:-)
Hvis en af bådene har været stjålet kan det vel ses enten på at låsen er brudt op eller lignende.
Skal man tolke det sådan ,at man mener det er et eller flere medlemmer der har gjordt det ,siden det er lagt det ud på hjemmesiden, det ville jo ikke give mening at lægge det ud hvis båden har været stjålet..?
Hvor mange har egentlig adgang til disse både fra klubben??
Martin



Afsender: Dimitri Hardorff
Dato: 30-06-2006 05:27:49
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
http://www.bagsvaerdroklub.dk/?topmenu_num=3&topmenu_id=6&id=20&page_id=6&module=phorum&modpage=viewtopic&id=46

"Af Mette Bacher, indskrevet 21.06.06 15:13
som svar til: Lystfiskere
Måske en opklaring af mysteriet...

Kære Bagsværd-roere !

Jeg har med interesse læst denne debat og undrer mig ligeledes over, hvad der er sket, for hvorfor skulle et par roere tage en motorbåd og sejle over på Lyngby Sø i nattens mulm og mørke...

Men jeg tror, uden at have taget den udvidede store detektiv-eksamen, at jeg er kommet på sporet af noget...

Spændende, hva´

Ser vi på datoen den 9.-10.-11. juni, var stort set alle roere af huse. Denne weekend var der nemlig regattaer i:
Ratzeburg, Bad Segeberg, Viborg og i Egå - for nu lige at tage det hele med !

Men hvad foregik der så på det hjemlige farvand, Bagsværd Sø ?

Jamen der var såmænd kano- og kajakstævne.

Jeg forestiller mig, at arrangørerne har fået lov at låne motorbåde til stævnet, og natten mellem fredag og lørdag har nogle deltagere eller et par af arrangørerne skullet sejle over til Lyngby Kano- og Kajakklub for enten at overnatte eller blive sat at.
Under alle omstændigheder har Lyngby Kano- og Kajakklub, og andre kajakklubber i "kanalen" og i Radiobugten noget med det nævnte Kajakstævne at gøre.

Det må derfor være enkelt at finde frem til den person, der har lånt en motorbåd på Rostadion for at bruge den til at sejle over på Lyngby Sø den famøse nat, hvor det hele gik i fisk for vores lystfiskervenner.

Mange venlige hilsener fra
Mette Bacher "



Afsender: Mads Hussing
Dato: 30-06-2006 09:33:44
Emne: RE: Chikane på Lyngby sø!
Det er vel også kano- og kajakroere der igennem tiden har været mest sure på karpefiskerne derude...?? Så det hænger måske meget godt sammen...

Mvh
Mads



Opret nyt indlæg besvar dette indlæg
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk