Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:25-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
FORUM
Opret nyt indlæg besvar dette indlægOversigt | Tilbage
Afsender: Flemming G.
Dato: 24-02-2003 12:51:48
Emne: Geddefiskeri.
Hej Mads

I aftes så jeg udsendelsen om geddefiskeri, og der var noget der undrede mig såre: Hvorfor vejede i ikke gedderne, eller i hvert fald den største??
Det eneste vi fik at vide om størrelsen var, at det var en metersfisk og så vejede den 10 kg.

Det er altså noget upræcist. Jeg har fisket gedder i mere end 20 år, og jeg har endnu aldrig set en gedde på en meter, der vejede hele 10 kg, og så fantastisk tyk var den største gedde i udsendelsen altså heller ikke.

Jeg ville især gerne have set vejningen, da nogle af de øvrige gedder . efter min mening - blev lige lovligt optimistisk bedømt, hvad angår vægten.

Med venlig hilsen

Flemming



Afsender: Mads Hussing
Dato: 24-02-2003 13:30:06
Emne: RE: Geddefiskeri.
Hej Flemming

Vi ville simpelthen sætte fiskene ud så hurtigt som muligt, derfor vejede vi ikke dem alle sammen. Grunden til at vi ikke viste vejningen af den store er den meget enkle og irriterende, at lyden og batteriet på kameraet røg på det tidspunkt og vi ville gerne sætte den ud så hurtigt som muligt og ville ikke ofre den store fisk for programmets skyld.

Vi målte ikke den store fisk, så at Lasse kaldte den en "meters-fisk" er jo bare at den er over en meter, og ikke præcis en meter.

Men det er fint med opmærksomme seere, og jeg vil meget gerne svare på flere spørgsmål, hvis der er nogen der undrer sig over noget i programmerne eller her på siden for den sags skyld. Håber det var svar nok, ellers så kan du jo bare skrive igen.

Mange hilsner

Mads Hussing



Afsender: Flemming G.
Dato: 25-02-2003 11:03:58
Emne: RE: Geddefiskeri.
Hej alle

Grunden til min tvivl er såmænd den enkle, at Lasse Aabenhus tidligere - på en konkurrerende fiskeside - har indsendt to fangstrapporter om den samme gedde. I hvert fald var det samme billede hæftet ved rapporten, skønt fisken(e) angiveligt skulle være fanget hhv. sommer og vinter. Desuden var den ene angiveligt ca. 500 g større end den anden.
Den slags fremmer ikke ligefrem troværdigheden.

Da jeg så udsendelsen og de optimistiske gæt på smågeddernes vægt, og det ikke på nogen måde fremgik, at den store rent faktisk havde været på en vægt, så var det nærliggende at tro, at den, ligesom de små, uden videre blev udråbt til en måler på et rent skøn.

Og Mads, det kan godt være, at du er en stor fyr, men det er da vist for ingenting at regne imod Hr. Aabenhus´størrelse.(?) For gedden ser ikke ud til at være mange millimeter over meteren i favnen på ham.

Mht. gedden på - angiveligt - 10,8 kilo som Hr. Aabenhus skulle have fanget i weekenden, så undrede det mig en del at se, at han først indskrev den som værende 120 cm lang, for senere at ændre længden til 115 cm.(?)
Igen vil jeg hævde, at manden må være en sand kæmpe, hvis en fisk på 115 cm eller 120 cm ikke syner af mere i favnen på ham.

Og nej, jeg er ikke misundelig på Hr. Aabenhus, men da jeg til daglig lever af at producere tv-programmer bl.a. features, ærgere det mig at se, at vi lystfiskere åbenbart må nøjes med skøn og gæt, og at der åbenbart er så mange der falder i svime over, at se en fisk på tv, at de mister deres kritiske sans.
Vi har vel ligeså stor ret til troværdigt tv som alle andre??

Hilsen Flemming



Afsender: Peter H
Dato: 25-02-2003 11:43:09
Emne: RE: Geddefiskeri.
Til Flemming

Selvom vi ikke skal miste vores kritiske sans når der er fiskeprogrammer på tv, så synes jeg at vi skal da være glade for at der er en station der tager fiskeriet alvorligt. De store kanaler herhjemme (DR og TV2) gider jo ikke at lave nogle seriøse fiskeudsendelser.

Jeg synes at det så ud som om at vægten passede meget fint med det der blev oplyst på tv, det er altså svært at bedømme når man sidder og ser det på fjernsynet og ikke er der selv.

MVH

Peter H



Afsender: lassebo
Dato: 25-02-2003 13:43:07
Emne: RE: Geddefiskeri.
Hej alle sammen.

De små gedder blev ikke vejet, grunden dertil har mads nævnt. Den fine gedde vi fangede vil jeg skyde til at være omkring 110 cm og den blev altså vejet til præcis 10,0 kilo. Jeg har altså også fisket gedder i næsten 15 år så jeg ved også hvad jeg snakken angående vægt på de andre fisk. Ham som skriver at jeg ændre længden på fisken på de 10,8 kilo, har fundstændig ret. Vi havde ikke målebånd med, vi kunne kun se at fisken var lidt mindre end min 4 fods stang. Og min gode svigerfar sagde at en fod var 33 cm, som ikke var rigtigt. Derfor ændre jeg målet da en fod kun er 30,22 cm. Der er en som skriver at jeg har sat samme fisk ind to gange, det vil jeg gerne høre noget mere om, for der er jeg ikke helt med

Knæk og bræk alle sammen

Hilsen Lasse Aabenhus



Afsender: Flemming G.
Dato: 25-02-2003 15:09:57
Emne: RE: Geddefiskeri.
Hej Lasse

Mht. de to identiske fangster, så prøv selv at søge under dit navn på fangster.dk
Her vil du se, at der hhv. 4-12-02 og 9-12-02 er tilmeldt to fisk på 6,9 kg stykket.
Når man klikker ind på rapporterne, dukker der to fuldstændigt identiske billeder og rapporter frem.(?)

Med venlig hilsen

Flemming



Afsender: lassebo
Dato: 25-02-2003 15:12:23
Emne: RE: Geddefiskeri.
Ja ikke.

Man kan da sagtens fange en gedde på 5 kilo, og få den til at se større ud ved at strække armende frem mod kameraet. Og hvorfor skulle mads og jeg lyve om væget på fiskende. De var alle i utrolig god kondi og var godt brede alle sammen. Der en en som skriver, at vi måske overdriver for at sælge dagskort til søen. Det kan jeg kun grine af. For om så folk ville betale store penge for det, så neej. Det er ikke min sø, jeg har kun fiskeretten. Og jeg synes sku det er dejligt, at kunne sætte sig ud i båden en eftermiddag, og så være helt allene. Det er den væsenligste grund til at der ikke kommer nogen med derud.

Hugge lasse aabenhus



Afsender: lassebo
Dato: 25-02-2003 15:21:20
Emne: RE: Geddefiskeri.
Hej flemming.

Det er en af mine kammerater på billedet. Han brugte min bruger til at vise sin fine fisk. Og jeg lagde den også på for ham, derfor ligger der to ens rapporter. For han havde skrevet på et stykke papir hvad der skulle stå i rapporten. Hvorfor der er en anden dato på må du ikke spørge mig om. Jeg tror det er en luderfejl. Det beklager jeg dybt. Det er slettet.

Hilsen lasse





Afsender: martin
Dato: 25-02-2003 19:34:13
Emne: RE: Geddefiskeri.
Hey Hey drenge, stop lige en halv...
Der bliver diskuteret vægt på en fisk man ikke har set vejet, keder man sig i det mørke vintervejr???
Vær da glad for at der bliver vist fiskeprogrammer i fjernsynet, og fokuser på det positive( programmet)...
Jeg tror nu Lasse og Mads skød vægten på disse fisk meget pænt, husk nu lige at Lasse har fisket meget i denne sø, jeg tror godt han ved hvad han snakker om..
Hvis ikke fisken vejede 10 kg. hvad vejede den så Flemming G.????
Når du er så sikker har du vel et bud!!

Venlig hilsen

Martin Nielsen..



Afsender: Guest
Dato: 25-02-2003 20:35:12
Emne: RE: Geddefiskeri.
hej smutter

Du må undskylde at jeg misforstod. Lad os nu lade det med vægten og længder på fisk ligge, og i stedet blive enige om at mads hussing laver nogle totalt fede programmer, som en af de enste i dansk tv. Det er sku da dejligt at man ofte kan ligge i senge i disse kolde tider, og se en fiskeudsendelse på DK4. Nu er det heller ikke kun for længden og fiskens størrelse vi fisker, det er for at komme ud i naturen og nyde den. Hvis man en dag ikke fanger noget, gør det heller ikke noget. Bare det at være afsted med en god kammerat eller lign. er da fint. Nu går foråret os i måde og jeg håber at alle mine med-geddefiskere fanger en rigtig fed marts-gedde.

Knæk og Bræk

Lasse Aabenhus



Afsender: martin
Dato: 25-02-2003 20:47:14
Emne: RE: Geddefiskeri.
Til Lasse..

Tak Tak.. Det er sq rart med lidt positive røster for en gang skyld...

Martin Nielsen..







Afsender: Jess Lykke Christensen
Dato: 05-03-2003 18:45:53
Emne: RE: Geddefiskeri.
Hej!

Jeg så tirsdag d. 25/2 jeres udsendelse om geddefiskeri - en udsendelse, som vækkede dejlige minder fra mine unge dage på og omkring Sorø Sø og de omliggende fiskevande.
Jeg må dog tilstå, at jeg blev ikke så lidt forarget, da jeg flere gange kunne iagttage, hvordan de to ombordværende på jollen både stod oprejst under sejladsen og beværede sig rundt i jollen - den ene oven i købet iført en herlig grøn loden-frakke, som i våd tilstand vel vejer en 10-15kg og ville sende dens bærer direkte til bunds i det iskolde vand på noget nær ingen tid. Redningsveste bruger man øjensynlig også nødig.....!
Jeg beskæftiger mig dagligt året igennem professionelt med bl.a. søredning, og når jeg tænker på, at den slags - undskyld udtrykket: idioti - bliver vist for et større publikum, overvejer jeg faktisk, om ikke netop I ved at vise et godt eksempel kunne være med til at afværge i alt fald en del af de ofte meningsløse drukneulykker, der sker også i forbindelse med den dejlige hobby lystfiskeri. Tænk jer dog lidt mere om, der går ikke nogen skår af jer, hvis I udviser en fornuftig adfærd.

Med venlig hilsen,

Jess Lykke Christensen,
radiotelegrafist,
mail: jechristo@mail.tele.dk





Afsender: Mads Hussing
Dato: 05-03-2003 22:44:30
Emne: RE: Geddefiskeri.
Hej Jess

Tak for kommentaren. Vi tænker selvfølgelig også på sikkerhed, og vi vurderede at redningsveste ikke var nødvendige idet vi allerhøjest ville være 20-30 meter fra land når vi fiskede. Vi sejlede selvfølgelig over søen, og var der en smule længere fra land. Det kan være at den beslutning ikke var rigtig, men vi tog den ihvertfald.

Du skriver at redningsveste bruger man nødig. Det er altid rart at få nye seere, for du har øjensynligt ikke set programmet fra Lough Corrib i Irland sidste år. Der fiskede vi på en kæmpe sø, og der havde vi redningsveste på.

Lige et opklarende spørgsmål, når nu du er inden for faget: Hvor mange er døde, som følge af drukneulykker de sidste par år, mens de var ude og fiske med stang og snøre i de danske søer?

Jeg ved ikke om du hentyder til generelt da vi lå og fiskede, når du skriver at vi står op under sejladsen, eller om det er når vi rent faktsik sejler? Vi stod selvfølgelig ikke op da vi sejlede, men nogle få gange var vi nød til at stå op i båden af praktiske grunde, Fiskemagasinet er et ærligt program der prøver på at vise en ganske almindelig fiskedag, for nogle almindelige lystfiskere. Jeg tror at 99% af dem der fisker på mindre søer fra joller ikke bruger redningsveste.

Jeg har aldrig tænkt på Fiskemagasinet som et opdragende program, men det kan da være at det skal med i overvejelserne fremover.

Håber du kan bruge svaret til noget, ellers skriver du, eller andre, bare løs.....

Mange hilsner

Mads Hussing
Tilrettelægger af Fiskemagasinet på dk4



Afsender: smutter
Dato: 06-03-2003 00:04:50
Emne: RE: Geddefiskeri.
Hej Jess.

Jeg syntes du har fat i noget af det rigtige MEN.
Et pogram som fiskemagasinet har ikke til opgave at belære folk.
Det er et oplysende pogram for alle der har lyst til at se lidt godt tv omkring verdens bedste hobby.
Selvfølgelig ville det da være bedst hvis Lasse og Mads havde båret redningsvest. Der er vi ikke uenige.
Jeg må så til gengæld give Mads ret i at det helt sikkert er langt de fleste der sejler uden vesten på de ferske vande.
Personligt har jeg prøvet en dukkert i en sø ved vintertide og det er ikke sjovt. Faktisk kan det slet ikke anbefales.
Det var i min tjenestetid ved forsvaret og der var et tyndt lag is på.
Vi opholdt os i dette iskolde vand i mere end fem minutter kun iført en alm tynd keddeldragt.
Derudover skulle vi kravle igennem et otte-ti meter langt rør hvor der kun lige var tyve cm frit spillerum så vi kunne trække vejret gennem næsen.
I så koldt vand går der ikke lang tid før man mister bevidstheden og der er en redningsvest ingen nytte til hvis du spørger mig.
Er man først røget i baljen og der er længere ind til land end du kan bjærge dig så er det slut.
Derfor. Ja redningsvest er ikke bare en god ide men også lovkrav.
Men har man den ikke på er man lige skidt stillet.
Den eneste fordel jeg kan se er at man hurtigere bliver fundet når man driver ved overfladen end hvis man ligger på bunden.
En ting til som jeg lige vil komme med er at de fleste lystfiskere der bliver fundet druknede ligger med gylpen åben.
Hvad kan man så lære af det.
Pis i en spand mand. Det gælder dit liv.
MVH. Smutter.



Afsender: lassebo
Dato: 06-03-2003 11:33:49
Emne: RE: Geddefiskeri.
HaHa



Opret nyt indlæg besvar dette indlæg
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk