Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-03-2024
Menu
Kalender
Marts 2024
MaTiOnToFr
123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
FORUM
Opret nyt indlæg besvar dette indlægOversigt | Tilbage
Afsender: Arne Ravn
Dato: 21-09-2008 00:01:15
Emne: Lystfiskerhistorie



Nu vil jeg fortælle lidt om den Kano jeg er kommet i besidelse af.
Igennem de sidste par år, har jeg spekuleret på om jeg skulle gøre alvor af at anskaffe mig en Kano eller Kajak, og nu er det så sket på en lidt, man kan vel kalde det underlig måde.
Jeg var til event ved Kviesø (igennem 40plus)og ved ikke lige helt hvordan vi kom ind på det, Men Keld en god bekendt, havde dagen før været på besøg hos en sommerhus ejer, hvor de så var gået en tur i den skønne natur ved Vestermølle, og han havde fået vist en Kano som ejerne ikke havde brugt i flere år, som bare lå på bunden af åen. Men Keld fortalte at han var sikker på at jeg måtte få den, hvis jeg ville have den. Rælingen var ganske vist rådnet op, men han mente jeg nok kunne fixe den.

Mærkeligt nok har jeg flere gange i de forløbne år, lagt mærke til den kano, når jeg vandrede rundt ved Vestermølle, der bare lå fyldt op med vand og gik mere og mere til og endda tænk på hvem ejeren var, for måske var den billigt til salg.

Nå men midt på eftermiddagen fik jeg så post på 40+, det var fra Keld der kunne fortælle at jeg bare kunne tage den, så jeg fandt en spand , og kørte direkte ned til åen, spændt på om den var tæt når jeg fik den tømt for vand. Så jeg kravlede ombord for at øse, det skulle jeg så ikke have gjort, for som den lå i åen, var der nok ca. 10cm. fribord, men da jeg trådte op i den, hældede den så meget at vandet løb ind, og den blev bredfyldt. Der var så ikke andet at gøre end hoppe i åen og tømme den derfra med min spand. Det viste sig at den var tæt da jeg fik øst den tomt for vand, men den var meget vakkelvorn, da rælingen jo ikke afstivede den ret meget, da den var pilrådden.

Jeg skulle så have den sejlet om til den hytte mine søskende og jeg har ved Kulsø, der er ca. 1 km. dertil, men havde jo ingen pagaj ved hånden, men fandt en gammel gren der lå på marken, den måtte så gøre det ud for pagajen.

Fik så kanoen skubbet ud i åen igen og skulle have den vendt den rigtige retning mod udløbet af åen, det var lidt vanskeligt med grenen jeg havde fundet, men efter lidt besvær fik jeg drejet den, vandet var fyldt med grøde, så det var ikke så nemt, men nu kommer så det helt mærkelige og det er ikke en "lystfiskerhistorie", lige som jeg fik rettet kanoen på rette kurs, med et tag med grenen og kiggede mod sejlretningen, var jeg ved at få et føl på tværs, en sort skygge kom farende ud af øjenkrogen, hjertet stod helt stille, var jo alene på åen, så hvad pokker var det for noget, nå men kiggede i bunden af kanoen, og hvad lå og sprællede der, en gedde på ca. 40-45 cm. Jeg har aldrig hørt om lignede tilfælde før og ville jo nok tro, hvis jeg hørte om det at det var løgn, men nu var det jo mig selv der var vidne til det og jeg havde mit kamera i rygsækken, så tog et billed af fisken inden jeg smed den udenbords igen.

Turen om til hytten gik fint og nu ligger kanoen trukket op på land, ventende på en kærlig hånd.





Opret nyt indlæg besvar dette indlæg
Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk