Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:19-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
Fang hornfisken på flue
Indsendt af:Niels Christian
Dato:14-07-2003

Hvis du virkelig ønsker flex på flueklingen skulle du prøve lidt hornfiskeri med flue. Der er mange der tror at denne fine fighter kun kan overlistes på sildestykker eller store slanke blink – men intet er mere forkert.
I sommeren 2003 fiskede jeg for første gang efter hornfisk med flue – og hvilken oplevelse. Når der skal fiskes efter hornfisk er det ofte på de samme stræk, som normalt er gode havørredpladser, dog mest omkring rev og pynter, da disse kan virke som en magnet på de store flokke af hornfisk. Det er ikke unormalt man ser mange hornfisk samlet på selv et lille område, derfor er det ikke er nødvendigt at bevæge sig ret meget når først en god plads er fundet.

Jeg bruger selv en klasse 7 stang til fiskeriet, det er vigtigt ikke at bruge alt for overdimensioneret grej da en kraftig stang vil tage glæden ud af fiskeriet.
En flue som Steen Ultnits ”Juletræ” er en glimrende hornfiskeflue – det var da også netop på denne flue at jeg fangede min første hornfisk. Fluen er bundet på en lille str. 8-10 krog - det er vigtigt at man under fiskeriet hele tiden sørger for at krogene er skærpet – så det er nemmere at få fat i ”hornet” på fisken.

Når hornfisken hugger sker det enten ved et hårdt angreb på fluen eller en let opstramning – hvorefter fluen ofte spyttes ud igen.Ved sidste nævnte gælder det om at bevare roen og ikke at give modhug men derimod stoppe fluen. Herefter tror hornfisken at dens bytte er blevet såret og angriber derfor igen – for at tage det ”lette” bytte.

Selve fighten er sjov hvis man benytter det rette grej. Det ene øjeblik trækker den line af hjulet – hvorefter den kan gå ud af vandet og danse på halen i sin kamp for frihed.
Håber det giver lidt ”blod på tanden” til at fange den gode fighter, som findes i et stort antal langs vores kyster – og så skal det jo også lige nævnes at de smager himmelsk på grillen….
Knæk & Bræk

Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk