Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:25-04-2024
Menu
Kalender
September 2020
MaTiOnToFr
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
282930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
Gedde på død agnfisk
Indsendt af:Thomas
Dato:01-11-2001

Der har i den sidste tid været debat omkring brugen af levende agnfisk, jeg har ikke kunnet konstatere nogen forskel på om agnfisken er død eller levende, og det har
mine fiskekammerater heller ikke. Dette har betydet at vi alle nu kun bruger døde agnfisk, hvilket vi mener er mest forsvarligt overfor vores (lystfiskernes) principper om f.eks. genudsætning af karper o.s.v. Skallen kan jo ikke gøre for at den er "født" som skalle.... Søfiskeriet efter gedder har ligget højt på min og andres hitliste i mange år, det er svært at finde en form for fiskeri der iden grad kan tilpasses den enkeltes behov og forventninger. Det kan være afslappende og fredfyldt, men det kan også være hårdt arbejde og frustrerende når fiskene ikke vil som vi, en ting er dog givet, man får et væld af naturoplevelser forærende uden at man behøver at anstrenge sig blot skal du åbne øjne og ører og lade naturens skuespil komme til dig. Eventyret kan ligge i hverdagen. Grejet til agnfiskeri efter gedder kan bestå af stænger på 9-10 fod med helaktion der gør at agnen ikke slåes af i kastet og samtidig gør aktionen at geddens hidsige rusk under fighten opsuges af stangen, der findes specielle geddestænger på markedet der er fremstillet til dette fiskeri. Af eksempler kan nævnes den suveræne Progression Pike fra amerikanske Penn. Hjulet kan afhængig af ens smag være fastspole- eller multihjul, blot skal det kunne rumme 200meter 0,30 - 0,35 line og have en solid bremse. Gedden jager sin føde på to måder enten ved at stå på lur i vegetationen og lynhurtigt slå til når en intetanende fisk passerer forbi. Den stoler her på sin camouflage der er tilpasset omgivelserne og sin acceleration med hele kroppen der er bygget til hurtige udfald mod byttedyr, derfor vil et hug fra en gedde føles så voldsomt. Den anden måde er ved hjælp af lugtesansen.

De større gedder er langsommere end deres mindre artsfæller og har brug for mere bytte for at blive mætte, derfor, for at kunne overleve er de derfor nødt til at opsøge bytte de ikke skal bruge en masse kostbar energi på at fange selv. De store gedder vil derfor altid foretrække død agn fremfor en hurtigt fisket wobbler eller levende agnfisk, det giver os som lystfiskere mulighed for at fiske selektivt efter større fisk ved at bruge død agn på de steder hvor vi mener de store gedder har deres jagtrevirer. Om efteråret hvor vandet bliver koldere daler aktiviteten hos de store rovfisk i søen, her har den døde agnfisk endnu den fordel at gedderne ikke skal bruge kræfter på at jage og derved tære på den energi de skal bruge for at stå vinteren igennem.

Af gode agnfisk til dette fiskeri kan nævnes skalle, som er en suveræn allround agn i stort set alle vande. Karudse fungerer godt i søer med store bestande af denne og hvor rovfiskene nogle gange virker "hjernevaskede" til kun at æde karudser. Sild er en kanon agn til gedder, da de er fulde af olier der giver et fantastisk duftspor rovfiskene kan lugte på lang afstand. Vær dog opmærksom på at der i nogle søer er forbud mod at bruge agnfisk der ikke er naturligt forekommende i søen, det gælder både levende og død agn. Som eksempel kan nævnes Fussingø Sø ved Randers, hvor det er forbudt at bruge sild som agn. Den døde agnfisk kan fiskes på et traditionelt paternoster tackel eller glidende tackel med bly belastning, men sørg for at gedderne ikke akn mærke modstand fra blyet når de samler agnen op fra bunden. Død agn kan også fiskes på glideflåd, en metode der egner sig fint til både fiskeri fra bredden og fra båd. Fisker man fra båd kan montagen med glideflåd også bruges til at dørge rundt langs med grødebælter og skrænter, og herved dække et maksimalt areal på kort tid, en form for dørgning som hvert år giver store fisk. Faktisk både af gedde og sandart. Gedden tager altid den døde agnfisk med hovedet først, og krogen bør derfor monteres bag ved rygfinnen eller allerbedst i halestykket, evt. holdt på plads med et stykke tråd eller elastik. Modhugget skal falde efter at gedden har trukket de første meter af linen så sidder krogen ikke så langt nede i svælget at genudsætning er umulig, endnu en fordel ved at bruge død agn. Prøv selv og bliv overrasket over hvor mange muligheder der faktisk er med død agn, hvorfor ikke bruge mindre døde agnfisk til dit næste aborresats på din lokale sø. Skriv til os på vores mail-adresse artikler@fiskesiden.dk og fortæl om dine erfaringer med denne eller andre gode fiskemetoder. Knæk og Bræk derude.



Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk