Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-03-2024
Menu
Kalender
Marts 2024
MaTiOnToFr
123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
Karper i søen
Indsendt af:Anders
Dato:20-09-2001

I den lille sø, hvor jeg som barn fiskede efter skaller og senere roede rundt efter vores alle sammens uforglemmelige aborrer, var der dage med uforklarlige trykbølger efter enorme rygge og underlige hug der aldrig blev til noget.Ofte blev disse oplevelser berettet til hovedrystende forældre der mente at deres pode selv fandt på historierne, og overdrev på det groveste, som lystfiskere jo har for vane at gøre. Vi der fiskede i søen vidste at der ikke var gedder af nævneværdig størrelse, men hvad var det så der svømmede rundt dernede...?

Der skulle gå nogle år hvor andre ting i tilværelsen synes at være vigtigere end det at fiske, hvad man dog ikke er gået glip af i fiskeoplevelser på grund af kønne jyske pigre i sommernatten. Men klogere blev man heldigvis, og en dag kunne billedet af den første skælkarpe på 7,5kg. fremvises for de tidligere tvivlende forældre og skeptiske fiskekammerater.

I dag er søen kendt for sine velkonditionerede karper og mange "berømte" danske fiskere har fanget karper der, men hvad få ved er at vi også har fanget små karper på ½kiloet og mindre, hvilket måske tyder på en reproducerende bestand...... Karpen findes normalt i små bestande af skælkarpe, spejlkarpe og græskarpe rundt omkring i slotssøer og voldgrave hvor de er blevet sat ud, og hvorfra de så har spredt sig ved egen kraft eller med hjælp fra udsætninger. Fisk på 1-5 kg er mest almindelig men de findes op til ca 18 kg, i østlandene fanges der karper på 25kg og derover. Vi husker artiklerne fra rumænien med giga-karper fra den kunstige sø. Den lever af plantedele, krebsdyr og orme i næringsrige og grødefyldte vande, hvor den støvsuger bunden i søgen efter føde, man kan ofte iagtage en række af bobler efter en foruragerende karpe. Hvis man lister sig rundt i kanten af søen kan man være heldig at se småflokke af de sky karper og prøv da at dappe med et stykke franskbrød på krogen. At dappe er simpelthen en stanglængde af line udenfor topøjet med en krog agnet med franskbrød, der forsigtigt lægges ud hvor man tror de foruragerende fisk vil komme forbi.
Enkelt og fantastisk spændende.


Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk