Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-03-2024
Menu
Kalender
Marts 2024
MaTiOnToFr
123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
Efter catfish i Thailand
Indsendt af:Christian B. Andersen
Dato:21-04-2006

Jeg havde fra november 2005 og 3 måneder frem fornøjelsen af at rejse sammen med familien igennem Thailand. Ud over en dejlig masse tid med familien fik jeg også prøvet kræfter med de lokale fisk. Her var det især sawai og mekong catfish (maller) der gav store oplevelser.

Hvis man som turist besøger Thailand, så er der næsten altid en fiskepark ved de større byer. Mest kendt er Bung Sam Ram ved Bangkok, hvor der findes en overflod at store fisk. Dagsfangster på 10-20 catfish i størrelsen 10-30 kg er almindelig her (findes optil over 100 kg i søen). Ud over maller findes der i søen et væld af andre fiskearter, hvor både Arapamia og thaikarpe findes i kæmpe størrelser op til 100 kg. Der findes selvfølgelig et væld af muligheder at vælge imellem. I byen Chiang Mai findes der alene ca. 20 fiskeparker.

Hvad du skal vælge afhænger hvad du vil fiske efter. Lokale guider koster, men du vil med sikkerhed også få flere fisk på krogen. Har du aldrig fisket efter catfish er en guide nødvendig, men mindre du har masser af fiskedage til din rådighed.

Som madding brugte vi toastbrød tilsat forskellige flavors inkl. frisk kokosmælk. Dette rørte vi sammen og fiskede det i store kugler, hvor krogen er gemt i et enkelt stykke brød. Teknikken er lidt speciel.

Grejet skal være meget solidt. Glem alt om stænger til alm. dansk fiskeri eller 4 delte rejsestænger. 3 lbs karpestænger kan lige gå an, men kraftigere grej anbefales inkl. en solid line på min 0,50, hvis der fiskes ved mange snags i vandet.

Prisen på de forskellige fiskeparks jeg prøvede svingede fra 95 bath (14 kr.) til 1.000 bath (140 kr.) + guide, madding, leje af stang mv. Hvis du tager luksus udgaven i Bangkok skal du regne med ca. 1.000 kr. for en dags fiskeri inkl. transport, mad, drikkevarer, guide, stænger, madding, egen hytte mv. Men jo mere du fravælger jo lavere bliver prisen.

Du skal blot indstille dig på meget trætte arme efter en fiskedag. Der er som regel action fra start til slut, og fiskene kæmper som besat. Selvom bremsen er i bund, er der udløb på udløb. Og at man som regel fisker på flydende hytter eller hytter på pæle, hvor der næsten er garanti for udløb ind under hytten gør det ikke mindre spænende, Jeg mistede selv en fisk på ca. 35 kg. efter 40 min. fight, da den tog et udløb lige ind under hytten og rundt om pælene nede i vandet. Ærgerligt – men det er vilkårene. Regn med at miste en del fisk.

Ved Bangkok kan man udover ovennævnte fisk fiske efter Pacu, Snakehead, Gurami og Baramundi, der alle findes i pæne størrelser. Prøv www.anglingthailand.com - www.fishing-thai.com eller www.mangofishing.com/tfp/bangkok_fishing/

I Chiang Mai findes en sø med en del rovfisk udover catfish, bl.a. Snakehead, Gaur, Arapamia og fersksvandsrokker. Det kan bookes via hjemmesiden www.dreamlake-fishing.com der drives af en flink tysker. Prisen her er en del lavere end i Bangkok (ca. ½ pris). Jeg prøvede en dag efter catfish og fangede 117 kg. fisk på turen. De største på 18,5 kg. I Chiang Mai er fiskeriet klart bedst fra marts og frem til august (den varme tid).

Mens det i resten af Thailand er godt hele året rundt. Varme dage er dog altid bedst. Der findes derudover et væld af andre fiskeparker ved feriebyerne Pattaya, Krabi og på øen Phuket. Jeg har dog ikke prøvet disse parker.

Tak til http://slf.boilie.dk

Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk