Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-03-2024
Menu
Kalender
Marts 2024
MaTiOnToFr
123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
Skanderborg fluebindertræf 2006
Indsendt af:Tommy Olinsson
Dato:14-03-2006

Igen i år blev fluebindertræffet afholdt i idylliske omgivelser i Dyrehaven i Skanderborg. 20 forventningsfulde fluebindere havde sat hinanden stævne, for at binde lidt fluer, udveksle erfaringer og løgnehistorier, smage på lidt skøn Skotsk whisky og for blot at nyde hinandens selskab.

Jeg havde varskoet start kl. 18.00 og efter at have sat fakler ved indgangen til skoven kom jeg frem og mødte der de første, der allerede var mødt frem.

Vi fik fundet vore ting frem og gjort klar, til hvad der skulle blive vel nok årets hyggeligste begivenhed.

Da klokken nærmede sig 20 blev der hentet en god og lækker kineser buffet fra den lokale kineser restaurant. Nogen valgte at gå ombord i middagen mens andre bandt fluer, overalt blev der hygget og alle havde det rart.

Aftenen fortsatte til den tidlige morgen, og folk var generelt lidt klatøjede op ad formiddagen. Lørdagen fortsatte med masser af fluebinding,
kun afbrudt af en rigtig lækker frokost. Enkelte valgte at tage en middagslur, andre gik en tur i skoven. Til aften blev der så serveret endnu
en god middag.

Herefter holdt vi et møde gående ud på om der skal være et Skanderborg fluebindertræf 2007. Det skal der. Det kan interesserede læse om på min hjemmeside - www.danishflydesign.dk

Her er ligeledes billeder fra den forgangne weekend, lidt om fluebinding, noget om deltagerne og meget om hyggen.

Lørdagen blev til søndag og det var svært at finde køjen, hyggen var i top og der blev frembragt mange spændende kreationer. Martin Bach brillerede ved at binde en klassisk og meget smuk Childers og det helt i hånden. Meget glædeligt at vi her i DK har mennesker der evner at bære dette gamle håndværk videre.

Ellers blev der præsenteret klassiske Spey og Dee fluer, Peter Terndrup sad og bandt nogen meget delikate rørfluer og sådan var der masser af fine temaer at enten kigge på eller binde selv.

Til næste år deler vi træffet op i temaer, det er stadig bare hyggebinding (og ikke undervisning) men de der har behov for viden i en bestemt retning, har jo en enestående mulighed for netop at blive klogere et sted som her.

Vel mødt i Skanderborg til fluebindertræf d. 16-18. marts 2007.

Tommy Olinsson Cetified Fishing Denmark guide

Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk