Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:26-06-2022
Menu
Kalender
Juni 2022
MaTiOnToFr
12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
27282930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
Forrygende ture til Langelandsbæltet
Indsendt af:Brian Olsen
Dato:02-03-2006

Hej Mads,

Her er der så lidt fra Langelandsbæltet:

Min kammerat Mogens Emil Hansen har de sidste 4 dage besøgt mig, for på trods af sine nu 30 år har han endnu ikke havde formået at fange en torsk over de magiske 10 kg. Førstedagen startede godt med solskin og ikke ret meget vind, dog lidt strømsø som en kort overgang fik has på ham - he he. I første dyk fik jeg selv fast fisk på og efter en mindre sejltur kunne jeg lande dagens første måler - en flot hunfisk på 13,1 kg.

Så var det ligesom jeg kom ind i en ond cirkel og jyden gik amok! Pludselig stod fiskene over det hele og i løbet af de næste par timer fangede vi masser af torsk, eller rettere sagt Mogens fangede masser af torsk og jeg fangede gubbier.

I løbet af 2 timer lykkedes det mig nemlig at fange 10 torsk under 10 kg
og Mogens at fange tre fisk med den mindste på 15,0 - derefter en på 16,0 og
sluttede fint af med en på ikke mindre end 18,6 kg. Jyden lavede lige tre nye pr den første dag!

En ny dag truede og allerede i første stop tog Mogens en på 10,1 og jeg selv en på 9,5, så stilen var ligesom lagt fra starten! Den fortsatte, og efter et par timers søgen hvor der ikke var det store at se på loddet, begyndte fiskene pludselig at samle sig omend de var lidt svære at ramme. Grunden var at understrømmen løb en anden vej end på overfladen. Mogens skulle jo lige blære sig og de næste to stop fik han fisk på 14,2 og 16,5 kg.

Det skal lige siges at jeg inden vi tog afsted havde gjort meget ud af
at forklare Mogens at den på 18,6 var en stor fisk, som han skulle være glad for
at have fanget, og nok ikke lige ville slå de første par dage - hmmmmmm ya right!!

Jyden gik amok og i et af dagens sidste stop krøllede hans stang fuldstændig sammen - det er løøøgn tænkte jeg – men efter en god fight på ca. 20 min var jeg sikker på det var en 16-18 kg fisk han havde på. En anden jolle der lå ved siden af kom på siden for at se hvor stor den var når den altså kom op.

”Fuuuuuuck den er stor” råbte en af dem da han begyndte at kunne se den og dagens sidste fisk var en stor gris på ikke mindre end 22,6 kg.

Mon han er overbevist om at han ikke slår den foreløbig?

Igen i går var vi så på havet - denne gang var det lidt mere ligeligt fordelt
med masser af fisk. Denne gang fik jyden baghjul med en fisk på 21,3 til undertegnede. Alt i alt på de tre dage landede vi 13 fisk over ti kilo og ca. 50 mellemfisk. Så mon ikke Mogens skal spise torsk og rogn resten af året?

De 13 fisk vejede

10,1 10,2 11,0 11,5 12,0 12,5 13,1 15,0 16,0 16,5 18,6 21,3 og 22,6

Mvh Brian Olsen

Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk