| April 2024 | | Ma | Ti | On | To | Fr | Lø | Sø | | 1 | 2 | 3 | 4 | 5 | 6 | 7 | | 8 | 9 | 10 | 11 | 12 | 13 | 14 | | 15 | 16 | 17 | 18 | 19 | 20 | 21 | | 22 | 23 | 24 | 25 | 26 | 27 | 28 | | 29 | 30 | | | | | | | Forrige | Næste |
|
 | | UngarnTour 2002 | | | Indsendt af: | Martin Blond, Sorø | | Dato: | 21-11-2005 |
Efter lang tids ulidelig venten oprandt dagen endelig, hvor vi skulle gense Ungarn efter to års pause.
Vi har tidligere haft nogle skønne ture til landet, så det var med store forhåbninger, da vi trillede fra Sorø om morgenen lørdag den 24. august. For en gangs skyld gik køreturen gennem Tyskland og Østrig uden forsinkelser, Stau, Umleitung og hvad der ellers kan forekomme. Godt trætte ankom vi til Pölöske sø natten til søndag, slog telte op, og sov til op ad formiddagen. Efter at have købt dagkort kiggede vi rundt og fandt en ny plads, hvor man oven i købet ikke var så generet af de mange træer, der er i søen - det er nemlig en oversvømmet skov, man fisker i.
Snart var vi alle i fuld gang med at rigge til, Claus Meilstrup og jeg tog os af fiskegrejet, mens pigerne, Nicola og Eva, håndterede telte og den øvrige udrustning. Claus og Nicola havde kort tid forinden anskaffet en Ford Escort stationcar, som var fyldt til bristepunktet med campingudstyr, grej, foder, Eurobait boilies, tøj og alt muligt "uundværligt" habengut. Selv tagboksen var stoppet med ting og sager. Efter en rum tid var vi så småt ved at være klar.
Pölöske (140 ha.) ligger lige syd for Balaton, lidt ude på landet. Dagkort koster 3000 forint (100 kr.), det er blevet noget dyrere, siden Claus og jeg besøgte vandet første gang i 1996. Båd koster 30 kr. i døgnet. Og en båd er absolut nødvendig. Det giver klart bedst at fiske 100-150 meter ude langs skrænterne, hvor dybden varierer mellem 2 og 3 meter.
Vi sejlede vore takler ud, og fodrede op med rund hånd, ca. 1-2 kilo boilies, majs og hamp pr. stang.
Vi var godt klar over, at de lokale udsætter en del mindre madfisk årligt, så der skulle være rigeligt foder. Endelig kunne vi læne os tilbage og nyde livet, mens vi ventede på hug. Og vi ventede ikke ret længe, før der var nap. Turens første karpe vejede 8 kilo, en fin størrelse, men i Ungarn er den slags bare et bette pus. Vi fiskede Pölöske de næste 5 døgn, og der var hug jævnligt, selvom en del af fiskene var "madfisk" på 5-8 kilo. Vi fangede underligt nok kun én græskarpe, selvom der er mange i søen - den jeg fik vejede til gengæld 14,8 kilo. Ellers landede vi 27 karper, og Claus tog sig af den største, en pragtfuld skælkarpe på 13,0 kilo. I tilgift fangede Claus også en gul/sort koikarpe på 6,5 - disse er ret sjældne i søen, så han fik et gratis dagkort som præmie af de lokale.
Midt i løjerne knækkede Claus´ landingsnet, og det var et problem at lande fisk i de Storm P.-reparerede rester. Vi mistede også et par fisk i den tunge vægtklasse, men det hører med, når man fisker i en skov. Ubetinget topagn var en triple-bait - 1 stk. 16 mm. synkende og to 16 mm. pop-ups. Big Red Seed Vi fangede også nogle fisk på 28 mm. pop-up, Foru Season Fish, men triplen var absolut bedst.
Efter disse 5 dage i miljøet skulle vi (ifølge pigerne) ikke kunne leve videre uden et bad, så efter at have pakket hele l.. grejet sammen lejede vi os ind hos nogle ældre mennesker i Keszthely. 30 euro for 4x2 varme bade og en nats husly er da rørende. Vi købte også et landingsnet, ikke helt så stort som vore ambitioner, men stort nok. Næste dag satte vi kursen mod "Danskersøen", Moby Dick, det kendte storkarpe-put-and-take ved Budapest.
Vel ankommet måtte vi erfare, at søen var booket fra mandag morgen (og nu var det lørdag eftermiddag) til en flok østrigere. Vandet er ikke en naturperle, men nu vi var der, ville vi da gerne dyppe linerne. Ejeren tog sin telefon, og ringede til..Georg Selmeczi fra Brøndby!!! Georg har tidligere hjulpet os med oplysninger om Ungarn, men det var alligevel pudsigt, at han pludselig var i røret. Vi fik lov at fiske til mandag kl. 08.00, formedelst 2x9000 forint, det hjalp noget, at Georg kunne oversætte for os.
Moby Dick er en rektangulær grusgrav på ca. 250 x 300 meter, stoppet med karper. Også store karper, dvs. 25 kilo eller mere.
Her nåede vi at fange 15 fisk, selvom vi havde to "døde perioder" på hver ca. 8 timer - kedeligt, når man kun har 36 timer. Eva og jeg fik fisk op til 10 kilo, mens Claus fik op til 12,4 - og Nicola snuppede en fed skælkarpe på 13,5. Igen var det mest tripleagnen, der scorede. De rigtig store, som skulle husere i søen så vi desværre ikke noget til. Men som ejeren tørt bemærkede; "wenig futter, wenig fisch - aber. viel futter, viel fisch". De ca. 50 kilo foder, som vi brugte, var alt for lidt. Nå.(!)
I mellemtiden havde vi også talt med Vendi Nagy fra Idestrup i telefonen, fordi vi ville kigge forbi Magyarkeszi Carp Lake. Vendi talte med Ludwig, som er bestyrer, og mandag eftermiddag ankom vi til søen - eller rettere, vandhullet. Vandstanden var sunket næsten en meter, og den i forvejen lille sø virkede som en vandpyt, selv ved siden af Moby Dick. Men her skulle altså være et par store fisk.
Kort fortalt, to døgn senere og fire småkarper omkring de 2 kilo rigere besluttede vi os for, at de store karper her var for snedige for os, - og talte med Georg, som arrangerede, at vi kunne få plads i en af Ungarns potentielt bedste karpesøer, nemlig Háromfa. Denne sø er på 55 ha, hvoraf 95 procent er dækket af åkander. En sand udfordring for en karpefisker. Der er heller ikke ret mange små fisk, de er fra 8 kilo og op. Sørekorderne er skumle, karpe 30 kilo, græskarpe 33 kilo og store maller og sølvkarper. Prisen for herlighederne er 2500 forint i døgnet, plus 1000 for båd. Det er rimeligt.
Efter en varm køretur fik vi en snaps hos Hr. Palinko, bestyreren - fiskeriet var svært, sagde han, vandet var 25 grader, og fiskene ret inaktive. Men vore tre sidste dage skulle tilbringes her, varmt vand eller ej. Og det er altså ret grænsebrydende, når man sejler sine takler 150 meter ud i en million åkander, vel vidende, at hvis man får fisk på, vil den 200 procent sikkert sætte sig fast, og skal hentes i båd. Sådan er gamet bare i Háromfa.
De første to døgn skete der intet..heller ikke blandt de andre fiskere, der kun fik et par småfisk. Vi havde det hyggeligt med vore naboer, tre ungarere, som hyggede mere end de fiskede, hvilket ikke kunne undgå at smitte af. Den sidste aften var vi inviteret på pörkölt, en skøn ungarsk gryderet, og da maden lå klar på tallerkenen, var der hug! Claus og jeg begav os ud på den mørke sø, og efter nogen tid fik vi en skøn, mørk skælkarpe i nettet (det var nu et lille net). Jeg var lykkelig for fisken, der vejede 14,7 kilo. Efter aftenens gilde i naboens telt var vi lidt visne, da Claus senere på natten fik hug. Jeg kom dog ud af posen, lidt langsomt måske, men det lykkedes at lande en smuk 9,6-kilos spejlkarpe for Claus.
Om formiddagen kom Hr. Palinko og fortalte, at Georg ville kigge forbi lidt senere. Han skulle til Ungarn i forskellige ærinder, og smuttede altså forbi Háromfa for at se til os, inden vi skulle hjem. Vi fik en snak om løst og fast, inden Georg skulle videre, og vi skulle pakke sammen. Den sidste nat i Ungarn tilbragte vi på "vores" pensionat, Ladoana Pension ved Balf, ikke langt fra grænsen til Østrig, et rigtig lækkert sted. Så var vi udhvilede til køreturen hjem.
Da vi kl. 3.30 natten til mandag den 9. september rullede ind i Sorø, var jeg da glad for at være hjemme, men for min skyld kunne vi godt have vendt bilen og kørt tilbage til dejlige Ungarn.
Vi oplevede naturligvis meget, meget mere end her beskrevet - og jeg vil håbe, at næste gang bliver lige så godt.
Tak til Georg Selmeczi og Vendy Nagy for hjælpen.
Martin Blond, Sorø |
|
|
Forside
