Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:28-03-2024
Menu
Kalender
Marts 2024
MaTiOnToFr
123
45678910
11121314151617
18192021222324
25262728293031
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
God weekend med fine gedder fra isen
Indsendt af:Lasse Aabenhus
Dato:21-11-2005

Fri fra arbejde hurra. Det var blevet planlagt, at weekenden skulle stå i geddens navn. Isen på søen skulle være bæredygtig efter lang tid med frost. Fredag eftermiddag gik med, at købe agnfisk i form af hele makreller og sildefileter. Lørdag morgen kørte jeg hjemme fra kl. 10.30, for kammeraterne og min bror skulle køre med ud til søen. Vi ankom fulde af forventning til søen kl. 12, hvor der ventede os en lille gåtur. Vejret var gråt og blæsende, stik modsat af hvad de kloge havde forudsagt.

Men set fra den positive side var isen fint tyk, så vi var næsten ikke urolige for at gå de første skridt på den. Efter noget tid fik vi hugget hullerne i isen, og det skal lige nævnes af det var biiiiiib hårdt. Stængerne blev rigget til, og agn-fiskende blev skåret ud i passende størrelser. Vi havde i alt 6 stænger med, som blev spredt ud over et areal på godt 70 gang 30 meter. Stængerne blev sænket i og bidmelderne, som blot var nogle bobleflåd som lå på isen, blev sat på. Nu var det bare at vente. Efter godt en halv time havde min kammerat Claus bid på hans kyststang med 0,60 mm nylonline (hi hi), han fisker meget sjældent så det var ekstra spændende. Jeg fik opgaven at kroge fisken ordentligt, og da det var gjort kunne han fighte sin hidtil største fisk. Fighten varede i godt 5 min, og fisken var så klar til at blive landet. Jeg havde set at det var en pæn fisk og helt klart en fin spise fisk, og da det var hans første gedde skulle han da have lov at få den med hjem. Gedden blev fint gaffet og aflivet af undertegnede.

Fisken viste sig faktisk, at være rigtig fin nemlig 5 kilo, og godt bred var den også. Fangeren var glad og stolt, men der var stadig overskud til at håne os "rutinerede geddefiskere".

Efter fotografering var der gang i den stang længste væk. Der var en gedde, som havde hugget på min fiskekammerat Jespers halve makrel. Gedden fik lov, at gå med agnen ca. 20 sek. Før der blev givet modhug. Fisken blev fint kroget og fighten kunne begynde. Der herskede ingen tvivl om, at dette måtte være en af de lidt større, i og med det var den halve makrel den fortrak. Efter en del tovtrækkeri var fisken klar til at blive "landet". Men i de sidste krampetrækninger lykkedes det fisken, at springe svivlen (Berkley lugter). Og selvfølgelig skulle gedden lige vise sin brede ryg igennem hullet før svivlen sprang. Gedden var en rigtig fin fisk på omkring de 7-8 kilo, så det fik ikke Jesper til, at hade Berkley mindre. Efter et par minutter med en hel del banden og svovlen, var der bid på Claus stang igen. Jeg skulle igen give modhugget, og denne gang var det en meget tung fisk kunne jeg mærke, men sekundet efter slap den agnfisken Øv Øv. Nu skulle der gå en halv time før der igen skete noget med Jespers stang. Men igen gav vi modhug for hurtigt, og fisken kunne vende tilbage med et smil på læben. Efter den lidt hektiske start, døde huggende ud og vi begyndte at fryse alvorligt alle sammen. Så efter 1,5 time uden nogen form for aktivitet, tog vi stængerne på nakken og travede hjem af. Men allerede på vej op til bilen blev Jesper og jeg enige om, at vi skulle af sted om søndagen igen.

Søndag kl. 13 hentede jeg Jesper nede ved hans forældre, hvor de var i gang med at spise kage og andet lækkert. Jesper havde nemlig haft fødselsdag ugen før, så de havde hele huset fyldt af gæster, men nok om det. Vi ankom til søen lidt over kl. 13, hvor vi blev mødt med et utroligt smukt syn.

Vejret havde slået om og solen skinnede alt hvad den havde lært. Vi fik pakket tingende ud, og gjorde vores stænger klar ved de samme huller som vi lavede dagen før. Jeg skyndte mig at lægge beslag på "Claus' hul", for det var der jeg mistede en tung fisk dagen før. Stængerne blev spredt lidt rundt omkring og bid-melderne blev gjort klar. Vi havde siddet en times tid og drøftede verdenssituationen da der pludselig skete noget ved en af mine stænger. Modhugget blev givet, og jeg kunne mærke fast fisk i godt et par sekunder, hvorefter den slap grebet i agnfisken. Nu var vi ved at være godt gale i hovedet begge to, for det var den 4 fisk i træk som ikke ville med op til foto. Nu skulle der gå næsten en time før der igen skete noget, og denne gang var det ved Claus' hul. Denne gang skulle fisken havde lidt bedre tid til, at gå med agnen. I mellemtiden stod jeg og tog line af hjulet så fisken ikke skulle mærke modstand.

Efter godt et lille minut gav jeg modhug, og der var meget fast fisk. Fiske fulgte fint men tungt med ind de første 10-15 meter, hvorefter den gik fuldstændig basark. Den hev 15-20 meter line af hjulet i første udløb, og det gik bare stærkt. Jeg måtte have stangspidsen helt ned i vandt, for ikke at risikere linen blev ødelagt op af isen.

Efter en del voldsomme udløb fik vi første glimt at fisken, og vi havde begge kun et at sige "hold kæft den fisk er kæmpe". Jeg var næsten 20 min. om at få fisken op til hullet, hvor vi med en del bøvl fik håndlandet gedden. Da fisken lå på isen var vi ikke i tvivl om at dette var en klar PR fra is. Fisken var næsten lige så lang som min fire fods fiskestang, og den vejede 10,8 kilo. (en fantastisk gedde).

Vi fik en del fine billeder af fisken inden genudsætning.

Efter fotografering satte vi naturligt gedden ud igen, så den kan sætte sine æg til forået og sikre geddebestanden fremover.

Efter genudsætning pakkede vi vores ting sammen, og tog glade og tilfredse hjem.

Skrevet af Lasse Aabenhus

Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk