Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:24-05-2022
Menu
Kalender
Maj 2022
MaTiOnToFr
1
2345678
9101112131415
16171819202122
23242526272829
3031
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
Store sommertorsk med forhindringer
Indsendt af:Kim Holm Boesen
Dato:21-11-2005

I den kommende tid vil lystfiskerpressen svømme over med beretninger om de store sommertorsk fra det Gule rev - Men hvorfor i alverden skal man altid tage over til det vindomsuste Hirtshals/Hanstholm for at hente sig stortorsk. Du kan gøre det lige her i sundet - bare ved at stå tidlig og tage ud med en af Elida bådene. Den anden mulighed er vragtorskene i Østersøen. Ja du læste rigtig. Rognsvære madammer der alle bider står i kø mellem Sverige og Bornholm.

Forspil
Danny og jeg måtte pakke bilen om, da jeg hentede ham i Bagsværd sent om natten. Som sædvanlig havde vi begge ALT for meget med. 4 ekstra stænger per mand - 3 ekstra havhjul, en Iglo-boks, heldragt, drikkevare osv. osv. Endelig kunne vi fise mod Helsingør. Derefter over med HH og kurs mod Ystad. Danny knurrede, mens bilen åd sig sydpå. Vel ankommet til Ystad fandt vi Skjold og lossede af på kajen. Så gik den vilde jagt efter en parkerings plads i byen, hvor man kunne holde lovligt i 2 dage - ikke nemt.


Foto: Mads S. Hussing
Efterhånden ankom der flere overtrætte lystfiskere - hvoraf flere havde prøvet turen før. Det vil sige grusomme beretninger om de knappe bølger i Østersøen og de store torsk.

Topøjet
John Trap satte kursen mod Rønne, med diverse afstikkere! Efter en god times sejlads, på et meget stille hav, lagde han til ved det første vrag. Ned med 300g pirken og bukket stang i første træk. Whau det startede godt, men 50 lb stangen virkede lidt som "overkill", når det bare var en 2kg. "Slap af", sagde John Trap: "Du skal nok få brug for løfte evnen, når I har fjernet småfiskene". "Men lad nu være med at have ophænger på, den sætter sig bare i vraget". Høre efter, det ville jeg ikke. Et par dyp senere (på samme vrag!), fik jeg et kanon hug. Jeg kunne ikke holde den, så resultatet var at de smuttede i vraget. Jeg prøvede alle tricks med pres - slap line lirke. Lige meget hjalp det, ophængeren havde fanget vandet og så knak min flettede line. John rystede bare på hoved "Der smuttede din måler". Dyb undren. Det samme skete igen lidt senere på et andet vrag. Jeg sad fast (denne gang uden fisk). Og line knark igen ved toppen. Nærmere føleundersøgelse viste, at der var slået en lillebitte flig af forringen og dette var nok til at gnave linen over ved belastning. Så var det godt med en reserve stang.

Hjulet
Ved endnu et vrag prøvede jeg en af de pirke, jeg aldrig har haft tiltro til. Et stykke firkant stål skåret skråt af. Men det var altså medicinen. Et godt tungt hug, hårdt stillet bremse det første halve minut, og så begyndte mit Fenwick havhjul at sige underligt. Det var en ret hård fight, at få min 10,1 kg måler ind, men hjulet holdt lige nøjagtig - kvadret tandhjul. Nå det var da godt man havde et ekstra hjul med.

Linen
Så får jeg igen et kanon dobbelt hug (nej jeg havde ikke hørt efter - fiskede stadig med ophænger…) Kunne slet ikke holde begge fisk og pirken/nederste fisk satte sig i vraget. Masser af pres på, så det sang i linen, og miraklet skete - forfanget knark, så jeg fik en god 8 kg op. Nu havde jeg lært det. Ingen forfang. Men desværre havde jeg ikke lagt den spundne line hårdt nok på - så den havde skåret sig ned gennem spolen. Så er det godt man har....

Stangen
Vi ankom til Rønne omkring kl. 19, og det eneste Danny og jeg magtede, var at vakle op til Rønne vandre hjem, efter et besøg på grillen. Derefter et bad og så var der slukket….

Næste morgen meget tidlig, serverede Helle morgen mad, mens vi tøffede ud mod det første vrag. Jeg regnede med, at min potion uheld var opbrugt, men nej. Efter et par dyp sad jeg i et vrag, vinden var lidt friskere end første dag, så skibet drev henover min line og jeg kom ikke ned agter. Gode råd var rådne - jeg satte hårdt mod hårdt - og stangen nærmest eksploderede! Tilbage stod jeg med et bundstykke og hjulet. Så er det godt man har ...

Den bedste fisk
Efter den omgang fiskede jeg med en 30lb stang og nylon snøre - selv jeg har bund i reserve artiklerne……

Det er ikke helt det samme når man er vant til den spundne. Men det gav en kanon fight på det sidste vrag med en meget stærk hanfisk - den største han på turen på hele 9,9kg taget på en gummimag.

Og Danny fik brudt forbandelsen. Han havde indtil da ikke kunnet fange måler fra Skjold. Men på en af de sidste vrag var der en 11,5kg til ham. Danny var også den eneste det lykkes for, at få et stykke af et vrag op. Ellers blev endegrejet som regel dernede.

Mens Skjold tøffede mod Ystad slagtede Danny og jeg ca. 150 kg torsk. Det lyder af meget, men efter filitering og rognudtag, vil jeg tro vi havde 25 kg rogn og fileer hver. Godt iset ned under hele turen og i Iglo-boksen på hjem turen. Det er meget vigtig, hvis du vil have kvalitets fiskekød med hjem, at du medbringer en thermokasse.

Fakta:
John Trap arrangerer 4 ture til disse vrag i år:
15-16. juni: 2 dages tur Ystad-Rønne-Ystad, som ovenstående.
11-13. juni: 1 dags ture fra Rønne havn, hvor du selv skal sørge for at komme til øen.

Pris og yderligere oplysninger, Sværd: 4976 1108/ 30202019

Rønne vandrehjem: 5695 1340

Husk ekstra stænger hjul og masser af pirke :-)
Denne artikel er stillet til rådighed af Fiskeringen.
© 2002 Fiskeringen

Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk