Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:29-03-2024
Menu
Kalender
April 2022
MaTiOnToFr
123
45678910
11121314151617
18192021222324
252627282930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
Turbådsfiskeri
Indsendt af:Mads S. Hussing
Dato:21-11-2005

Hvem har ikke prøvet at stå på en turbåd, med forventninger der er skyhøje, og ikke skal lave andet end bare at koncentrere sig om at fiske. Man har lejet sig ind på en turbåd, og har egne skipper, der kun har et formål, nemlig at finde fisk til dig og gøre alt for at dig og dem der ellers er med fanger så meget som muligt.

Sådan er turbådsfiskeriet i hele landet. Størst koncentration af turbåde i Danmark finder man nok i det nordlige Øresund, hvor der er aktivitet hele året. Se iøvrigt liste over alle turbåde her. Det er primært torsken der bliver fisket efter, men i de stille sommeraftener er der flere af bådene der også arrangerer ture efter fladfisk. Derudover er der makrelfiskeri i eftersommeren, samt sildefiskeri i efteråret. Der er det meget omtalte bulefiskeri om vinteren hvor der fiskes efter torsk der er gået på leg. Mange har angrebet denne form for lystfiskeri, og en undersøgelse efter en udsendelse om bulefiskeri på DK4 for et par år siden, viste at mange ikke anser det for lystfiskeri overhovedet. Jeg vil ikke her gå yderligere ind i den diskussion.

Fiskeriet om vinteren foregår fra de fleste både således at skipper søger efter store koncentrerede mængder af torsk. Det kan skabe meget sejltid, til gengæld når en bule først er lokaliseret så kan der være mange og store fangster. Når skipper ringer med klokken gælder er det absolut en nødvendighed at få sin pirk til bunden så hurtigt som muligt, for ellers er skibet drevet forbi torskene når agnen når ned til dem. Her gælder det om at lokke torskene til at hugge, uden at lave kæmpe rykkebevægelser, for så er det at der er stor risiko for at fange torsken alle andre steder end i munden. Prøv at sætte en gummimak i den øverste springring, mange gange virker det ekstra lokkende på torskene.

Forårsfiskeriet er mere stille og roligt end det meget hektiske vinterfiskeri. De fleste turbåde praktiserer drivefiskeri, hvor båden simpelthen driver derudaf de steder hvor der normalt er en del torsk, her er det mange gange muligt at bruge mindre pirke end om vinteren. Når båden driver er der en side hvor pirken driver væk fra båden, det er pirkesiden, og en side hvor pirken driver ind under båden, det er kastesiden. Hvis man driver et længere stykke er det nødvendigt at kaste flere gange hvis man står i kastesiden, ellers så ryger pirken for langt ind under båden og der er stor chance for at få fat i en af dem der står på den anden sides liner. Det resulterer ofte i mange ærgrelser, tabt fisketid og kæmpe fuglereder.


Foto: Mads S. Hussing
Ved fiskeri fra turbåde om sommeren kan der forekomme flere forskellige former for torskefiskeri, nogle fortsætter drivfiskeriet, men om sommeren samler torskene sig også mange gange i store buler, og det er muligt at lave mindst lige så gode fangster som om vinteren, og så er vejret jo langt bedre. Det er mere behageligt at stå i solskin og 25 grader, end at have 6 lag tøj på og alligevel fryse om vinteren.

Efterårsfiskeriet bærer meget præg af makrelfiskeriet og lidt senere sildefiskeriet. Det giver også gode torskefangster, men de er lidt mere spredte. Det kan absolut anbefales at sørge for at lave sine egne sildeforfang, eller at købe nogle som forhandleren siger god for. For der kan være stortorsk der hugger på en sprællende sild, når den sidder på krogen eller torsken tager pirken, og hvis forfanget ikke er godt nok, så sprænger det simpelthen og man mister en stor torsk.

Jeg håber at artiklen giver mod til at prøve kræfter på en af Danmarks mange turbåde, det er rigtig dygtige mennesker der styrer dem, og de har som tidligere skrevet kun et formål: Nemlig at få DIG til fange fisk, og det er jo ikke så ringe endda.

Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk