Forum  | Seneste nyheder | Kalender | Grejmarked | Bruger logind
Annoncer: Dato:25-04-2024
Menu
Kalender
April 2024
MaTiOnToFr
1234567
891011121314
15161718192021
22232425262728
2930
Forrige | Næste
Afstemning
Antal registrerede brugere: 7365
Status: Du er ikke logget ind!
Ny bruger: Bliv oprettet som bruger
ARTIKLER

Indtast søgeord:Gem søgeord
 
  
Artikler ialt: 147
Bure sø - Isfiskeri
Indsendt af:Af Joel Rasmussen, Stenløse Sportsfiskerforening
Dato:21-11-2005

Da der, i den nu heldigvis overståede vinter, var mulighed for at gå på vandet, gav det mig mulighed for et nyt og spændende fiskeri, nemlig isfiskeri.

Dette fiskeri kan faktisk dyrkes på de fleste af vore søer og i moser, samt i nogle fjorde. Vi har dog fortrinsvis dyrket det på søerne. Det bedste fiskeri er efter aborrer, men skaller, gedder og især knuder er det også muligt at fange.

Før man går i gang med isfiskeri, er det en god idé at sætte sig med et kort over fiskevandet for at tjekke dybderne og finde skrænter, huller og banker. Vi havde noget glimrende aborrefiskeri kort tid efter nytår - altså da vi var vågnet.

Vi gik ned til Burre sø, som var temmelig fyldt med bl.a. skøjteløbere. Disse ville alle gerne vide hvor tyk isen var. Det viste sig at den var hele 25 cm tyk, så man kunne køre en pansret mandskabsvogn ud på den. Politiet giver tilladelse til færdsel på isen, når denne er over 13 cm tyk. Pas alligevel på; medmindre I har lyst til at vinterbade i stedet for at isfiske.

Vi fandt en passende skrænt, hvor vi mente at der skulle være fisk. Dette viste sig at være rigtigt, da vi, efter at have boret 117 huller eller deromkring og vores armkræfter var forsvundet, fik bid og hev en pæn aborre på 750 gram op. Denne fisk blev taget på jig fisket helt ned til bunden. Sådan forløb resten af dagen, som i øvrigt endte med et samlet resultat på 3 aborrer lige under kiloet samt en del mindre aborrer. Jiggen sænkes ned på bunden hvor den får lov til at ligge et par sekunder, hvorefter den hives op i et lille hurtigt ryk. Aborrerne hugger ofte, når jiggen ligger død.

Jeg har også prøvet efter gedder. Gedderne kan man fange på samme måde eller med blink/ispirk. Hvis man er mere doven, eller mere har lyst til at kigge på skøjteprinsesser, skal man fiske med sild/skalle. Denne fiskes også ved bunden; ofte med et tackle hvor der er 2 små trekroge str. 8. Skallerne, som faktisk kan være temmelig sjove, fanges bedst på små ispirke med meget lille krog med perle. Skallerne lokkes til med havregryn, men kun tildelt i små portioner ad gangen ca. hvert 15. minut.

Denne artikel er stillet til rådighed af Fiskeringen.
© 2000 Fiskeringen

Fiskemagasinet.dk
Copyright © 2006 Pro Tackle Interactive / Fiskemagasinet

Indryk annoncer : Kontakt Fiskemagasinet.dk | AnnonceinformationPriser

Partnersites: Grejborsen.dk | Fiskecuppen.dk